10. uge: Første lægebesøg

Det har været en begivenhedsrig uge. Først og fremmest har jeg ikke så meget kvalme mere. En enkelt dag kom kvalmen endda først omkring aftenmadstid. Den dag stæsede jeg rundt og holdt fødselsdag herhjemme for 13 børnehavebørn og deres pædagoger. Det var en rigtig hyggelig dag, men hold op, hvor var jeg træt dagen efter. Jeg sov halvanden time om eftermiddagen, og alligevel følte jeg mig fuldstændig bombet.

Dagen efter blev jeg godt og grundigt forskrækket. De ringede fra børnehaven om morgenen og advarede mig om, at de havde et sygt barn med lussingesyge, som, hvis jeg får det, resulterer i blodmangel hos fosteret og i værste fald abort. Jeg er ellers ikke sådan lige at slå ud af kurs, men jeg ringede altså til lægen, som kunne berolige mig med, at jeg sagtens kan aflevere og hente mine piger i børnehaven. Nu er de så oppe på tre syge børn, så nu har lægen taget en blodprøve for at tjekke, om jeg er blandt de 85 procent, der allerede har haft sygdommen.

Blodprøven var en blandt flere, for jeg har nemlig været til min første graviditetsundersøgelse. Kors, hvor kræver det mange formularer at få et barn. I betragtning af, at det er noget af det naturligste i verden, så kræver det godt nok meget papirarbejde. Men det er selvfølgelig rart at vide, at der bliver holdt godt øje med både mig og babyen. Vi har det i øvrigt begge godt ifølge lægen (og mig).

Næste chok var så listen over besøg hos jordemoder og læger. Syv hos jordemoderen og tre hos lægen - det er gennemsnitlig et om måneden! Det er da vildt. Jeg havde fuldstændig fortrængt, at det næsten er et fuldtidsjob at være gravid. Men sikke et job.

Nu føler jeg mig virkelig gravid - og har også maven til at bevise det. Efter en hel uge, hvor jeg er trukket i joggingbukser, så snart jeg kunne komme af sted med det, har jeg måttet erkende, at det er tid til ventetøj.

Jeg måtte i to butikker for at finde et par cowboybukser. Det ene sted var de alle sammen lavtaljede med et stort stykke ribstof foroven. Det så åndssvagt ud - i hvert fald til mig. Jeg endte med i alt to par bukser og en nederdel, så kan jeg da klare mig lidt. Tøjet er lidt stort, men hvilken nydelse, at det slet ikke klemmer på maven. Nej, hvor er det rart, selv om jeg så ser ud, som om jeg er i 20. uge.