Fødekulturen er til debat. Her er alt, du skal vide

I videoen ovenfor kan du høre journalist Katrine Rosenbæk fortæller om, hvad der er op og ned i den igangværende fødselsdebat.

Da Olga Ravn sidste år udgav sin roman Mit arbejde om hendes efterfødselsdepression og om moderskabet som et arbejde, modtag hun hundredvis af beskeder fra andre kvinder, der havde det ligesom Olga Ravn. De savnede nogen at spejle sig i, nogen, der havde oplevet det samme: at være blevet mor og føle sig svigtet af systemet.

Det var det, der fik journalist Katrine Rosenbæk til at gå i gang med at undersøge den danske fødselskultur. Hvis hundredvis af kvinder uopfordret kontaktede Olga Ravn, hvor mange flere trak så rundt på barnevogne og følte sig kørt over af systemet?

En hel del, viste det sig. I mere end to måneder har femina.dk dækket den danske fødselskultur, men hvis du ikke har fulgt med fra begyndelsen, fortæller journalist Katrine Rosenbæk her om, hvad debatten egentlig handler om.

Hun forklarer, hvordan den hænger sammen med MeToo-bevægelsen, og hvorfor kvindernes vidnesbyrd er så afgørende for, at området endelig får opmærksomhed fra Christiansborg.

At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.

Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.

I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.

Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.