(Vil gerne være) en vaskeægte superheltemor
Så er det blevet min tur til at være gæsteblogger! Hvis du ser mig med min store børneflok - på en god dag - kunne du nemt forledes til at tro, at jeg var sådan en slags overmenneskelig superheltemor med superkræfter og superoverskud.
Hvis du tror på det, så bliver du nok nødt til at tro om. Men jeg prøver virkelig det bedste, jeg kan!
Jeg har fire skønne piger i alderen 0-9 år, sammen med min lækre mand, Ninjaman. Vi har været kærester i 13 års tid, og bor i et lillebitte og meget rodet hus.
Persongalleri på min blog:
Superheltemor: det er mig. P.t. på barsel.
Ninjaman: cool, lækker, forfængelig, kærlig, hjælpsom og super til at smide med kastestjerner(tror jeg nok)
Superpigerne:
Krea-Girl: 9 år, stædig, sød, social, kreativ, vild med babyer, kan fremstille alt i papir og har den mest fantastiske fantasi
Frk. Fantastisk: 5½ år, klatremus, hoppedyr, hurtigløber, hyperaktiv, logisk tænker og en tryghedssøgende lille puttepige, der for tiden sover i min seng, og ikke tør gå alene ovenpå.
Lille Hulk: 4 år, klog, social, talende, hjælpsom og madglad, og med en formidabel evne til at verbalisere og hidse sig op, hvis noget går hende imod. Bander MEGET!
Superbaby: ½ år, tyk, glad, sød og meget, meget forkælet lille lækkerbaby
Min blog hedder www.superheltemor.blogspot.com, og jeg skriver stort set hver dag. Jeg har kun blogget to mdr, og aldrig før læst blogs, men jeg trængte til et lille projekt her i min barsel, og er blevet dejligt grebet af det.
Skriv til mig - jeg elsker respons!
Kh superheltemor