Om artiklen
femina er en del af Aller Media Nordic, der er et nordisk mediehus. Derfor bringer femina.dk artikler i samarbejde med vores søstermedier KK i Norge og Femina i Sverige.
Denne artikel blev første gang udgivet på kk.no. Artiklen er oversat og redigeret, og derfor vil du i denne artikel møde en en ekspert fra Norge.
I en nyere episode af den norske podcast 'Lev vel' taler psykolog Andreas Løes Narum om søskendejalousi.
Vi lever i et samfund, hvor mange mærker et forventningspres om at skulle præstere på alle arenaer – både socialt, på arbejdet, i fritidslivet og derhjemme – men hvor man let kan komme til kort. Mange oplever, at de ikke får nok tid med børnene, og at de ikke får nok tid sammen med hvert enkelt barn. Og det kan hurtigt skabe søskendejalousi.
– Hvis du bærer på nogle sår, fra da du var barn, er det en helt fantastisk måde at gå til det på, at du møder dine egne børn på den måde, du selv ville have ønsket, at dine forældre mødte dig dengang. For så trøster du barnet i dig selv ved at give børnene det, du selv savnede, siger Narum i podcast-episoden.
Sammenligning og kritik
En anden fælde, mange forældre kan ryge i, er at sammenligne søskende. Det kan skabe endnu mere jalousi og usikkerhed.
– Hvis du bliver sammenlignet hver dag, vil det præge, hvad du tror om dig selv, og hvad du tror, du kan klare. Forældrenes mærkater sætter sig fast, så dér skal du være varsom, siger Narum i podcast-episoden.
Hvis man bærer sådanne sår med sig fra barndommen, er den mest effektive måde at hele dem på, at ens forældre anerkender, at det skete for dig. Men det er vanskeligt, fordi mange forældre ikke har lært at tale sammen på den måde, og fordi ingen har haft rollemodeller, der har gjort det på en 'ordentlig måde', mener Narum.
– I stedet for at forældrene hører: "Jeg har brug for, at min oplevelse af min barndom bliver anerkendt – kan du ikke bare sige, at du så mig dengang eller ser mig nu?" som en ydmyg bøn, så hører de: "Jeg havde en mislykket barndom. Du var forkert", siger Narum i episoden.
Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Se også
Liv
Oh Land deler nyhed: Derfor trækker hun sig fra "X Factor"