https://imgix.femina.dk/media/de63cae2191f4c9d8acd520068ff2c23.jpg
Familieliv

Ro ved middagsbordet

10. juni 2013
af Marie Tromborg, alive.dk
foto: all over press
Hvem er du naturligt, når din familie samles til middagsmad? Sådan ændrer du din adfærd.

Når aftensmaden endelig er på bordet, og vi kan slappe af, så påtager vi os helt naturligt tit en rolle. Nogle roller fungerer godt, og andre fungerer knap så godt.

Familiepsykolog Tine Storch giver gode råd til de tre mest typiske roller, som forældre påtager sig ved middagsbordet.

Den kontrollerende
Siger ofte "Nu har du hældt det op, så skal du også spise det!" og "Spis din broccoli, ellers er der ingen dessert!".

Du bør undgå at virke kontrollerende, især overfor vuggestuebarnet, der for eksempel ikke selv kan overskue konsekvenserne, når det øser op - det er selve handlingen, der er sjov. Til børnehavebarnet, der øser op, kan du stille og roligt spørge: "Hvor meget tror du, du kan spise?".

Den lokkende
Forsøger at lokke maden med 'flyvemaskinen' eller motivere med sætninger a la "Kom nu, tre skefulde mere".

Du skal ikke lokke dit barn til at spise mere. Det kan være okay at lokke lidt, hvis det for eksempel handler om at få junior til også at spise lidt grønt. Hav en legende tilgang, hvor du taler til barnets fantasi og samtidig udtrykker respekt for dets nej.

Den myndiggørende
Lader junior deltage aktivt, nøder ikke og går ikke så højt op i, hvad der ryger indenbords fra tallerkenen. Din tumling får lov til at undersøge maden med fingrene.

Fortsæt med din tilgang til det at spise. Men vær også tydelig, og tag ansvar. Børnehave- og skolebørn forstår godt, at det er vigtigt med vitaminer, så du kan sagtens sige: "Nu har du spist to bøffer - snup lige noget grønt også!".

Læs også: Når aftensmaden er en kamp og bliv inspireret til, hvordan du kan tackle situationen.

Læs også