Oliver Bjerrehus
Familieliv

Oliver Bjerrehuus har ikke set sine børn i halvandet år: Det gik galt

8. november 2021
af Benedikte Brix, Se og Hør
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
I programmet "Linse på tur" fortæller Oliver Bjerrehuus, hvorfor det gik galt, da han forsøgte at skabe en kernefamilie med Gunnvør.

Denne artikel blev første gang bragt hos Se og Hør.

Tilbage i foråret fortalte Se og Hør om familiedramaet, der udspiller sig mellem modellen Oliver Bjerrehuus og hans ekskæreste, Gunnvør Virgarsdóttir Dalsgaard.

Dengang fortalte han i podcasten "Behind the Scene - kærlighed og fordomme", at han ikke får lov at se parrets tre fælles børn.

Gunnvør sagde til Se og Hør, at det var noget, Oliver selv havde fravalgt ved at aflyse alle aftaler.

Siden har den nu 46-årige model optaget programmet "Linse på tur" med Linse Kessler, og her åbner Oliver Bjerrehuus igen for snakken om, at det er halvandet år siden, han har set parrets tre børn.

Han fortæller til Linse Kessler, at han har forsøgt at skabe en kernefamilie og uddyber, hvad det var, der gik galt:

– Vi kunne ikke formå at lave et roligt hjem. Synes jeg. Og der gik sindssygt meget energi med at prøve at redde det ud i stedet for at have opmærksomhed på børnene.

– Nu har jeg ikke set dem i halvandet år.

Oliver Bjerrehuus fortsætter med en metafor for, hvordan han har det med ikke at have set de tre børn i så mange måneder.

– Det har været en dyb indånding. Det er ligesom at dykke under vandet og bare sige: "Nu holder jeg vejret, indtil jeg kommer op igen."

Oliver Bjerrehuus har også sønnen Oscar Bjerrehuus fra sit forhold med Anna von Lindholm, som han blev skilt fra i 2003.

I dag danner han par med kæresten Sofie Amalie Elkjær.

Læs også