Familieliv

Nynne Bjerre Christensen: ”Det kræver ekstremt meget overskud at være forælder”

17. februar 2014
af Nanna Balslev
foto: Sif Meincke
For seks år siden var tv-værten og journalisten Nynne Bjerre Christensen single og boede med sin søster på Vesterbro. I dag har hun mand, tre børn, en bonus-teenagedatter, villa, Volvo og vovse i Hellerup. Hun prøver dog at holde fast i sit gamle jeg – for eksempel kører hun stadig på motorcykel til arbejde.

Hvordan havde du det med at være gravid?

Blå bog!

  • Født 1975.
  • Uddannet journalist og har en master i European Studies fra King's College i London.
  • Har arbejdet for Europakommissionen, DR TV-Fakta, Jyllands-Posten og Urban.
  • Fra 2005 tv-vært på Deadline på DR2.
  • Bor i Hellerup med sin mand Simon, og sammen har de Klara på 6, Emil på 4 og Viola på 2 år.
  • Er med i Kvindelige Eventyreres Klub.

Jeg havde det egentlig okay, men jeg prøvede nok at bilde mig selv ind, at det ikke ville blive anderledes at få et barn. Jeg flyttede først sammen med Simon 14 dage inden fødslen, og da jeg gik og flyttede med højgravid mave, kunne jeg jo godt se, at det ville komme til at ændre sig. Og tingene har ændret sig radikalt med tre børn i huset, og Simons datter hver anden uge. Hvordan oplevede du din første fødsel? Lang og smertefuld! Hold kæft, hvor skal man bide meget i sig. Jeg havde veer hele natten, men så kom hun alligevel, da det blev morgen. Det var på mange måder et harmonisk forløb, men jeg hører ikke til dem, der har glemt hvor ondt, det gjorde. Klara var faktisk et utroligt nemt barn. Men jeg kan huske, at vi skulle til bryllup tre uger efter fødslen, og så tog jeg i Lyngby Storcenter for at købe en selskabskjole, mens min mor passede den lille. Jeg kan tydelig huske den der oplevelse af at se sin krop i spejlet - alt hang bare på mig! Jeg glemmer aldrig nogensinde det syn. Der gik kroppen lige fra 100 til nul. Hvordan oplevede du det at blive mor? Jeg synes faktisk, det var let. Det er nok fordi, jeg er vokset op på landet med hunde, katte og heste. Og det med at have små børn minder lidt om at have dyr - de skal være tørre og trygge og mætte og varme. Men jeg synes, at udfordringerne er meget større nu, hvor børnene hele tiden stiller spørgsmålstegn ved ens autoritet. Når jeg siger til min dreng: "Emil, du skal i seng", så siger han: "Nej tak". Og det var jo så ikke et spørgsmål, jeg stillede. Men det er også sjovt, fordi man bliver udfordret hver dag. I modsætning til voksne, kender børn jo ikke spillereglerne fra starten - det skal man lære dem som forældre. Og det er en kæmpe opgave - som godt kan trække tænder ud. Læs også det ærlige interview med Magasinet Mors redaktør Nanna Hvordan har du ændret dig af at blive mor? Mine grundlæggende værdier har ikke ændret sig. Men der er ikke længere frit valg på alle hylder. Der er stort set ikke nogen ledige hylder, når du er mor til tre. Al din energi går til at passe dit arbejde og passe børn, skifte bleer, smøre leverpostejsmadder og bygge togbane. Jeg synes faktisk, det kræver en stærk personlighed at holde fast i sine egne behov, når der er tre små mennesker, der hiver i en konstant. I dag er luksus for mig at være alene hjemme og sidde i sofaen, mens jeg spiser en ostemad og drikker kaffe med avisen i fred og ro. Rent fysisk er jeg gået fra at bo med min søster på Vesterbro til lige pludselig at have mand, tre børn, en hund, et hus i forstæderne og sgu også en Volvo i garagen. Så prioriteterne har ændret sig. Nu er det pludselig fedt at bo i et villakvarter med have og sikker skolevej. Men jeg prøver at holde fast i nogle ting, så for halvandet år siden købte jeg en motorcykel, som jeg kører til arbejde på om sommeren. Hvilken slags mor er du? Jeg er en ret afslappet mor. Der er jo en enorm usikkerhed forbundet med at blive forældre, men jeg synes, man skal huske, at der ikke er en rigtig måde at gøre det på. Man gør det, så godt man kan. Det fede ved at få børn er jo, at man har haft hovedet oppe i sin egen røv hele livet, og så bliver det trukket ud. Men jeg tager mig også i at blive lidt flov, når jeg afleverer ungerne i børnehave og vuggestue med noget, der var rent tøj i morges, men nu har de pludselig pletter på tøjet og havregryn i håret. Så kan jeg godt finde på at sige til pædagogerne: "Det må I sgu undskylde!" Men så siger de altid: "Nynne - ser dine børn glade ud? Og det gør de jo heldigvis. De trives i vores hyggelige hverdagskaos. Hvad ville du ønske, du havde vidst, inden du fik dit første barn? At amning på et tidspunkt bliver smertefri! Jeg kæmpede med sammenbidte tænder i ugevis efter fødslen, fordi Klara bare tog så hårdt fat, og mine bryster var helt smadrede. Men jeg hang på, grædende, og på et tidspunkt efter syv uger var det faktisk helt hyggeligt. Læs interviewet med Line Ernlund her Du arbejder tit sent. Hvordan får I hverdagen til at hænge sammen derhjemme? Jeg arbejder tre-fire dage om ugen og hver tredje weekend, hvor jeg møder kl. 13-23.30. De dage, hvor jeg skal på skærmen, er jeg hjemme med de små om formiddagen og så har jeg tid til at tage det stille og roligt og købe ind eller gå til tandlæge. Så henter Simon alle børnene og laver mad, putter og hele baduljen. Det er ikke til forhandling, så det er nemt. Og de dage, hvor jeg ikke arbejder, henter jeg selvfølgelig. Hvad gør du, når du er træt, og alt er uoverskueligt? Når mine unger er helt umulige, så sætter jeg foden ned og siger: "Jeg gider ikke det der." Så plejer jeg at opstille et alternativ. Juleaften sagde jeg for eksempel til Emil: "Du kan selv vælge - vil du med i kirke, eller vil du have gaver? Men hvis man ikke kommer med i kirke, får man heller ingen gaver." Så endte han med at gå med i kirke, hæ hæ! Men for mig er det også et spørgsmål om min egen selvrespekt. For børn overskrider jo ens grænser - også selv om de ikke altid er klar over det. Derfor bliver man nødt til at vise dem, at det er mor og far, der bestemmer. Det kræver ekstremt meget overskud at være forælder. Jeg synes tit, jeg når derud, hvor jeg bare har lyst til at råbe og smække med døren. Så tænker jeg over, at der er folk, der har mindre socialt overskud end mig, der skal klare de samme strabadser hver dag med deres børn. Hvad er det vigtigste for dig at lære dine børn? Bortset fra en masse kys og kram, så helt almindelig arbejdsetik. Jeg er vokset op på landet på et gartneri, hvor man stod op om morgenen og gik i gang uden brok. Incitamentet er mindre for vores børn, der vokser op som privilegerede forstadsbørn med havetrampolin og hele baduljen. Så de skal lære at gøre sig umage og arbejde igennem. For dovne og forkælede mennesker er der som bekendt ikke så meget brug for her i verden. Og så vil jeg gerne have dem mere ud og rejse - det gjorde jeg meget inden, jeg fik børn. Så det er planen, at vi skal det - hvad end det så bliver charter med all-inclusive i Egypten, som vi var på sidste vinter eller noget helt andet. De skal opleve verden og at det ikke er alle, der er så privilegerede som os.