Nu taler vi om Rimi og knott

Jane Thoning Callesen

Født i 1983, er cand.public og freelancejournalist, mor til Max fra sep 2008 og gift med en læge, der er vild med at arbejde i udlandet. Derfor bor familien i øjeblikket i Båtsfjord - en øde nordnorsk landsby, tæt ved grænsen til Rusland.
Følg med på Janes blog, hvor hun beskriver sin dagligdag blandt rensdyr, snescootere og arktisk blæst.

Samtalerne omkring middagsbordet har ændret sig, efter vi flyttede til Båtsfjord.

Da vi boede i Odense, var ord som "ikea", "bibliotek" og "benzin" hyppige middagsgæster. Men her i Båtsfjord er de blevet skiftet ud med mere eksotiske samtaleemner såsom "rottecertifikat" og "myggeprofylakse".

Se blot nedenstående liste over ord, jeg ikke havde tænkt nærmere over før, men som nu er en central del af vores hverdag:

ROTTECERTIFIKAT: En væsentlig del af lægens (og dermed min mands) arbejde her i Båtsfjord. Det handler kort fortalt om, at han bruger en del af sin arbejdstid på at besøge enorme russiske fisketrawlere i havnen og tjekke, at de ikke har rotter ombord.

MYGGEPROFYLAKSE: En fast del af aftenrutinen herhjemme - på linje med at børste tænder. Profylakse er lægelatin for forebyggelse, og myggeprofylakse går i al sin enkelthed ud på, at min mand gennemgår samtlige rum i hytten og slår så mange myg ihjel som muligt. Jo flere døde, desto roligere bliver natten.

TANA: Det er faktisk et utroligt irriterende ord. Det udtales med lange, dybe a'er, ligesom når man er ved lægen og skal sige "aaah", når han kigger ned i halsen. Tana er en anden landsby her i det nordligste Norge. Vi har stadig til gode at besøge den.

RIMI: Det er købmanden. Her handler vi rensdyrsalami, kogt tunge og tørret torsk. Af og til flotter vi os og lægger en avocado i kurven - til 32 norske kroner. Eller en pose med fire æbler - til 39 kroner. Selv Irma vil virke billig for os, når vi engang flytter hjem.

BÅTSFJORD-BRUKET: Det er et godt sted. Her kan man købe fire kilo fantastiske torskeloins til knap 200 kroner. Og sej. Og kongekrabber. Og laks. Faktisk er Båtsfjord-Bruket en fabrik, hvor havnens mange fisk bliver frosset ned og pakket i kasser og kørt væk. Men hvis man går ind i baggården, forbi traktorerne og de store trucks, og banker på en rød ladeport mellem klokken 10 og 12, bliver man mødt af en venlig mand i gummi-overalls, der lynhurtigt henter et par kasser fisk - mod at få lidt sedler i hånden. Sådan.

KNOTT: Et lillebitte insekt, mindre end en bananflue. Kommer ind allevegne, svider værre end myg, men efterlader ingen synlige spor på kroppen.

TÅGE: Altså, selve ordet kendte vi jo godt. Men det har aldrig været et samtaleemne, før vi kom herop. I Båtsfjord betyder tåge, at sigtbarheden bliver så ringe, at vi ikke kan se fjorden fra terrassen. Og at luften blir så fugtig, at det føles som om, man går rundt inde i en regnvejrssky.

Desuden er sætninger som "er der kommet nogle pakkesedler?" (jeg netshopper jo en del...), "skal vi invitere naboerne på kage?" og "jeg skyper lige" hyppige gengangere i vores arktiske hverdag.

Men det allersødeste er nu Max. Vores lille gut har nemlig lært at sige "Haaa-deeet" med nordnorsk accent. Det betyder farvel. Og det er i grunden et godt ord at kunne.

Følg med i Jane Thoning Callesens blog - du finder den her