Når noget lykkes midt i det hele

Dage, hvor barnet griner for første gang. Hvor man finder ud af, hvordan man bedst får det til at sove. Hvor man endelig knækker koden til den klapvogn, der ellers har modarbejdet én siden dag ét. De små succesoplevelser. De korte øjeblikke, hvor noget lykkes, og hvor det føles som om, man alligevel har styr på det. Bare lidt.

Succes må gerne være lille

Det kræver mod at være ny i noget, og forældreskabet er ikke en disciplin, man kan øve sig på, før det går løs. Derfor kan en god dag nogle gange bare være, at man kom ud ad døren. At man nåede at spise frokost. At man havde overskud til at synge en sang, selvom man var træt. Det er ikke bagateller. Det er milepæle.

Mange forældre oplever, at det netop er i det små, de store følelser opstår. At lykkes med en putning. At forstå barnets signaler. At finde sin egen rytme midt i kaos. Det giver selvtillid og fornemmelsen af at være på vej.

Mere intuition, mindre perfektion

I en tid med mange råd (både dem man bad om, og dem man ikke gjorde) og retningslinjer kan det ind imellem være svært at høre sig selv. Derfor føles det ekstra betydningsfuldt, når man mærker, at man faktisk godt kan stole på sin mavefornemmelse. Når man gør noget, fordi det giver mening i nuet og det viser sig at fungere. Det er her, man begynder at finde fodfæste.

Forældreskabet er ikke et projekt, der skal optimeres. Det er en proces, der leves. Og det er ofte, når man slipper idéen om at gøre det perfekt, at man opdager, hvor meget der allerede fungerer.

Det måske fineste ved de små succeser er, at barnet ofte er den første til at kvittere for dem. Et blik. Et smil. En pludselig ro. Det er ikke sikkert, man opdager det med det samme. Men i bagklogskabens lys kan man ofte se, at det virkede. At noget landede. At man gjorde det rigtige uden at vide det.

Og sådan bygger erfaringen sig op. Ikke med store armbevægelser, men med små skridt. Ikke fordi nogen sagde, det var rigtigt, men fordi det føltes sådan.

En følelse, der smitter

Det, der lykkes, giver mod til at prøve igen. Det skaber overskud, der kan bruges næste gang, noget driller. Og det gør det lettere at være mild, både over for sig selv og over for barnet. Ikke alt skal kunne måles. Noget skal bare mærkes. Og hvis det føles godt, er det ofte godt.

Så hvis man har haft en dag, hvor barnet tog sin lur uden ballade. Hvor man kom hele vejen rundt med kluden ved badetid. Hvor man følte sig forbundet. Så er det en sejr. Det er sådan nogle dage, man kan tage med sig og vende tilbage til, når det hele vælter igen.