BYD
Annonce
Familieliv

Matilde Trobeck: ”Jeg er nødt til at forlade matriklen indimellem”

22. november 2023
Annonce for BYD
Stod det til Matilde Trobeck, holdt vi op med at hylde den selvopofrende mor og fokuserede i stedet på det mentale load, som mange mødre er underlagt. Somme tider kører hun en tur alene – for at kunne være nærværende, når hun kommer hjem.
BYD

The mental load eksisterede ikke i Matilde Trobecks parforhold, før hun og hendes mand, Kristian, fik børn.

Nu kender Matilde alt til den mentale huskeliste over alt det, der skal planlægges, ordnes og købes. Den konstante uro af tanker, som rumsterer, mens hendes mand sagtens kan holde pauser, hvor han ikke tænker på noget. Mental load er vægten af alt det usynlige arbejde, der skal til for at få hjulene til at køre rundt i hjemmet. Og det fylder hos Matilde.

Der kommer ikke nogen og beder hende om at checke ud og tage et pusterum. Derfor er det vigtigt for hende indimellem at fralægge sig alt ansvar og ”skride fra matriklen”, som hun kalder det. Roen indfinder sig, så snart hun smækker bildøren bag sig, læner sig tilbage i sædet og sætter en podcast på. Vi har talt med Matilde Trobeck om at sige farvel til den selvopofrende mor og dyrke sig selv.

Et naturligt frirum

Matilde Trobeck har testkørt den helt nye elbil BYD Dolphin. Freden sænker sig, så snart hun sætter sig ind bilen, hvis design giver den ultimative følelse af luksus, og hvis indbyggede varmepumpe opvarmer kabinen på ingen tid. Her kan hun læne sig tilbage og lytte til sine favoritpodcasts, som hun nemt kan finde på den store og intuitive skærm i BYD Dolphin, som fungerer præcis som andre gadgets.

Fantastisk frihed

Som mor har Matilde hænderne fulde. På en god dag når hun både at arbejde, opfylde sine egne behov og ikke mindst være nærværende over for sine børn.

– Vi kan stort set lave det meste sammen, men for at det bliver en succes, skal børnene kunne mærke, at jeg er til stede. Hvis jeg tænker på den mail, jeg ikke har svaret på, bliver det ikke en god oplevelse, fortæller hun.

I forrige weekend kørte de til Jylland i BYD Dolphin. For Matilde var det fantastisk at have friheden til bare at proppe alting ind i bilen og køre.

– Det betyder rigtig meget at have en bil, når vi skal på længere ture eller i sommerhus. Om sommeren pakker vi bilen med tæpper, sandlegetøj og madder, og så kører vi på stranden. Med små børn er det rart hverken at skulle rationere over, hvad man pakker, eller stresse over at slæbe på det, siger Matilde.

BYD
I sensommeren flyttede Matilde, hendes mand, Kristian, og deres to børn, Alfred på 3 år og Evig på 1 år, ind i deres nybyggede hus i Nordsjælland. Matilde havde aldrig forestillet sig, at hun skulle finde fred i naturen og sætte så stor pris på at have skoven lige uden for hoveddøren.

Før deres første barn, Alfred, kom til verden, drømte Matilde om at have børn i byen. Men da de fik ham, havde hun bare lyst til at tage ham med på en legeplads uden asfalt eller ud i det grønne. Selv er hun vokset op i Hillerød med skoven lige udenfor. Nu får både hun og Kristian stillet behovet for at være i byen gennem deres arbejde, og når hun kører fra byen, glæder hun sig til at komme hjem i det grønne.

– Skoven giver en ro, som jeg ikke tillagde så meget værdi, da jeg var i 20’erne. Nu er det en tradition at starte weekenden med en gåtur i skoven lørdag morgen. Det er en fed måde at være sammen på, og der er masser af plads. Børnene kan kaste med mudder og røre ved snegle, og vi kan bare slippe tøjlerne, fortæller hun.

The mental load

I øjeblikket fylder the mental load rigtig meget på Matildes Instagram. Her taler hun om, hvordan det er at være den, der tjekker, om der skal købes nye tandbørster. Den, der planlægger fødselsdag og kalendergaver. Den, der lægger mærke til, at pakningen på vaskemaskinen skal skiftes. Den, der husker yndlingsbamsen, når familien skal på en lang køretur.

– Nogle gange spørger jeg min mand, hvad han tænker på, og så siger han: "Ikke noget". Sådan nogle oplevelser har jeg aldrig. Jeg tænker altid på noget. Jeg burde jo kunne lægge det fra mig – hold kæft, hvor jeg burde kunne det. Det ville være så rart, siger hun.

Siden hun opdagede, at der var et begreb for det mentale load, blev Matilde mere rolig i det. Hun var ikke den eneste, der havde det på den måde. Den følelse vil hun gerne give videre, og derfor taler hun højt om det.

– Jeg har fundet ud af, at det hjælper at sige det højt, lave fysiske lister og uddelegere. Som mor til små børn skal jeg jo opfylde andres behov hele tiden, så jeg har virkelig brug for at trække mig og mærke mig selv nogle gange, forklarer Matilde.

BYD
For Matilde Trobeck starter frirummet allerede fra det øjeblik, hun sætter sig ind i bilen og lukker døren. Her kan hun sætte sin yndlingspodcast på, læne sig tilbage i det komfortable sæde og bare være helt sig selv, mens hun kører mod sin destination.

Hvorfor er det vigtigt for dig at checke ud og gøre din egen ting indimellem?

– Jeg er nødt til at forlade matriklen indimellem. Det giver mig luft og appetit på at tage en bid mere af the mental load. Jeg bliver en langt bedre version af mig selv, en bedre kone og en meget bedre mor. Det er enormt vigtigt for mig at checke ind med gamle Matilde, som jeg var, før jeg fik alle de her forpligtelser.

Hvad gør du, når du skal dyrke dig selv?

– For det meste kører jeg ned og træner. Jeg kan også finde på at køre hen på en café og mødes med en veninde, men jeg lader op, når jeg bruger min krop, aktiverer mig selv og får lov at være i fred. Det har altid været mit frirum. I går følte jeg mig helt nede og talentløs. Du kender måske følelsen; hvornår opdager de, at jeg ikke kan noget? Da jeg havde trænet i en times tid, kom jeg ud med masser af selvtillid og tænkte på alt det, jeg kan.

Hvorfor er det vigtigt for dig at sætte fokus på morens behov?

– Jeg synes ikke, den bedste mor er en altopofrende mor. Jeg vil gerne vise, at det er okay at have mig-tid, og at man ikke bliver en dårligere mor af at trække sig. Der er mange måder at være mor på. Hvis jeg ikke var mor på den måde, ville jeg blive sindssyg. Jeg vil også gerne vise mine børn, at der er andet i livet end at være deres mor.

Vidunderlig spild af tid

Hvad betyder det for dig at have en bil, når du skal dyrke dig selv?

– Det gør det jo så meget nemmere, for det er på lånt tid, at jeg er væk. Når jeg sætter mig ind i bilen, så har jeg cirka halvanden time, før jeg skal være tilbage. Det giver en enorm frihed at have en bil, for så har jeg længere tid der, hvor jeg gerne vil være, fortæller Matilde og fortsætter:

– Hvis jeg skulle finde en bus eller cykle, så ville jeg først føle, at min mig-tid startede, når jeg nåede frem. Jeg føler, den starter, når jeg lukker bildøren. Så kan jeg høre en podcast og bare være mig selv.

BYD

BYD Dolphin

Med BYD Dolphin har BYD skabt en innovativ elbil med inspiration fra et af havets mest intelligente, yndefulde og legesyge dyr, delfinen.

BYD Dolphin har en rækkevidde på op til 427 km* på en opladning og en acceleration fra 0-100 km/t på 7 sekunder. Det gør det sjovt at køre korte og længere ture, og det gør det også nemmere at køre – både med og uden børn. En hurtigladning (150 kW) muliggør 30-80% opladning på blot 29 minutter – hvilket lige er nok til at tage sig en pause fra det travle familieliv.

BYD Dolphin er i det hele taget ideel for børnefamilier på jagt efter en sikker familiebil. Elbilen har avancerede sikkerhedsfunktioner som automatisk nødbremse, vognbaneassistent, blindvinkelsensor og 360 graders kamera. Og så har den en overraskende rummelig kabine, et stort bagagerum og isofix på både forsædet og bagsæderne.

Designet i BYD Dolphin gemmer på elegante detaljer og genialt smart udstyr, der sjældent ses i andre modeller i samme klasse. Det ses i de finneformede dørgreb og på førersædets skærm. Det er tydeligt, at der er lagt vægt på teknologisk innovation i BYD Dolphin.

BYD Dolphin er nomineret til Årets Bil 2024, blandt andet på grund af en utrolig rækkevidde og teknologi til en virkelig god pris. BYD Dolphin fås fra 234.995 kr.

Læs mere om BYD Dolphin her.

Gør det en forskel, at det er en lækker bil, du sætter dig ind i?

– Ja, helt vildt. Den behøver ikke være ren, for det er den meget sjældent med små børn – der er enormt meget sand og kiks. Men den skal være dejlig at sidde i, og her om vinteren skal den være hurtig til at varme op. Jeg hører altid podcast, så der skal være god lyd i. I gamle dage kørte jeg rundt i en bil, der larmede så meget, at jeg skulle have hovedtelefoner i for at kunne høre noget. Det betyder virkelig meget, at der er god lyd.

Hvornår har bilen virkelig gjort en forskel i at skabe frihed for dig?

– Faktisk gjorde det en stor forskel at køre i BYD’en i går, da jeg skulle ned og lade den op. Jeg var drænet, jeg var udmattet, og jeg havde brug for at komme væk. Det var altså rart at sætte sig ind i en bil, der hurtigt blev varm og havde god lyd, så jeg kunne bare køre. Da jeg kom hjem, havde jeg energi til at lave aftensmad og putte børnene, fordi jeg havde fået lov til at trække mig den halvanden time.

Hvad betyder naturen for dig, når det kommer til at skabe frihed?

– Det er, som om jeg bedre kan trække vejret udenfor. Det er fantastisk at lave noget, der ikke er nogen mening med. Der er næsten altid en eller anden pointe med det, jeg gør. Det er der altså ikke ved at stå og kigge på snegle i en time lørdag morgen – udover at jeg er nærværende med mine børn. Min far kalder det vidunderlig spild af tid, og jeg tror, det kommer fra en gammel sang af Elisabeth. Man bliver tvunget til bare at være, når man er i naturen.

Hvilket råd vil du give til andre, som gerne vil bruge mere tid på sig selv?

– At kræve det. Der er ingen, der kommer og spørger, om du ikke har lyst til at tage en time for dig selv. Min mand og jeg gør det hver anden dag. Den aften, hvor man ikke putter børn, har man fritid. Man må selv vælge, om man bruger det på at sidde i sofaen, køre hen til nogle venner, sætte sin telefon på fly og køre ud til vandet, eller tage ned og træne. Man har fri.

BYD

Med sit fokus på innovation, æstetik, funktionalitet og komfort i et attraktivt prisleje, passer BYDs elbiler perfekt til det moderne liv, hvor pendlertid bliver selvforkælelsestid. Sidste år gjorde BYD sin entré på det danske marked og præsenterer os for en helt ny verden af elbiler – der på harmonisk vis kombinerer alt det, du leder efter i din nye bil.

Læs meget mere om BYD her.

*Forbrug*: 15,9 kWh/100km. Rækkevidde*: 427 km Opladningstid under optimale ladeforhold v/ normalopladning 10-100%: 5 t og 25 min. v. max ladeeffekt 11 kW. Hurtig-/lynopladning, 30-80%: ca. 29 min v. max ladeeffekt på 80 kW. *Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr, hvor især høj hastighed og lave temperaturer reducerer rækkevidden.

Læs også