Maria Montell: “Jeg er en skrap mor”

Hvordan havde du det med at være gravid?

Blå bog!

• Født 1969
• Debuterede med albummet 'Jeg Er Her For Dig' i '94. Har i alt udgivet seks studiealbums.
• Gift med Tomas Villum Jensen, som hun har børnene Villum på ni, Smilla på syv og Lily på tre år med.

• Har blandt andet skrevet sange for Dorthe Kollo og Birthe Kjær.

• Har desuden skrevet børnebøgerne 'Drengen, der havde alt' (2005) og 'Prinsesser spiller ikke fodbold.
• Aktuel med albummet 'Nu', der er hendes første studiealbum i ni år.

Tomas og jeg havde kun kendt hinanden i tre måneder, da jeg blev gravid. Men jeg følte, jeg havde kendt ham hele mit liv. Når man er i den rette havn, så er det med at slå til. Jeg var 34 dengang og meget parat til at blive mor. Så jeg var så utrolig spændt på, hvad der skulle ske. Jeg gik meget op i det og købte mig fattig i graviditetsbøger og talte uger.

Hvordan oplevede du fødslen?

Jeg synes, det var heftigt at føde. Og Villum lå skævt i bækkenet, så jeg skulle op og rotere ham, da jeg var højgravid. Men da jeg fik at vide, at det kunne ende med kejsersnit, så gjorde jeg bare, hvad der skulle til. Man får en utrolig styrke ved at føde som kvinde. Alt andet, jeg har gjort i mit liv, blegner i sammenligning med at føde. Og det første jeg sagde til Tomas efter fødslen var: "Du lover mig, at det her ikke er sidste gang, jeg gør det her."

Hvad har du lært af at blive mor?

Børn er utroligt snu, og de kan mærke, hvis man er i tvivl om, hvor skabet skal stå. Jo mere faste rammer, mine børn får, jo nemmere er det. Både for dem og for mig. Lily på tre prøver at styre det hele og køre rundt med de andre, fordi hun er efternøler. Børn ser jo altid lige, hvor langt de kan gå. For eksempel ville hun have os til at gå med på toilettet, selv om hun kan selv. Og der er det vigtigt at sige: "Nej, det kan du godt selv finde ud af." Jeg har lært at være utrolig tålmodig som mor, men også at børnene har hver deres personlighed. Derfor kan man ikke behandle dem helt ens. Man skal måske tale mere blidt til den ene, der er lidt sårbar. Eller den anden skal have lidt fastere rammer, ellers går det op i hat og briller.

Hvordan er du som mor?

Jeg er en ret skrap mor. Jeg har for eksempel standset på en blind vej og sat alle børnene af og kørt videre, engang da de havde skændtes i bilen i en halv time. Så var der skrig og skrål, men jeg havde jo sagt, at jeg ville sætte dem af, hvis de ikke stoppede. Man bliver nødt til at vise, at man sgu mener det. Samtidig tænker man: "Shit, bare der ikke er nogle, der ser mig nu!" Men når man har tre børn, bliver man nødt til at sætte nogle grænser. Jeg er ikke nogen laissez faire-mor. Jeg gider for eksempel ikke diskutere, om Smilla skal have ballerinasko på i skolen. "Det skal du ikke skat, fordi det er for koldt. Slut!"

Da de var små, havde jeg frugt og nybagte boller klar, når de kom hjem fra skole eller børnehave. Det har jeg ikke tid til længere. Måske bager jeg i weekenden, hvis de er heldige. Jeg udgiver jo min musik på mit eget pladeselskab, så der er meget at se til i hverdagen. Men jeg synes, det er vigtigt, at man er på, når man er sammen med børnene.

Hvilken slags far er Tomas?

Han er en meget følsom far. Han har meget let til tårer og tænker meget over det, hvis der er noget med børnene. Og han laver meget fis med ungerne. Han får dem tit til at grine og bilder dem alt muligt ind. Så sidder han der med stoneface og fortæller dem de vildeste røverhistorier, ind til de regner ham ud. "Ej, far - det passer da ikke," råber de så og griner.

Hvordan får I det til at hænge sammen i hverdagen?

Vores liv er sådan lidt: "Nå ok, skal du det i næste uge?" Af samme årsag har vi en mandlig au pair, som hjælper til i hverdagen. Når man er en familie, er det jo et fælles projekt. Tomas' planer er også lidt mine planer og omvendt. Når Tomas er ude og optage, så er det mig, der er kaptajnen derhjemme. Så er det ligesom at være aleneforælder. Men nogle gange tænker jeg også: "Godt det ikke er mig, der skal ud til en premiere. Jeg skal bare hygge med ungerne og se 'Disney Sjov'. Du tager bare af sted."

Vi har begge valgt nogle jobs, der er meget krævende. Men vi får det til at fungere, fordi vi giver hinanden plads. Jeg har lige været i Stockholm i en uge og indspille album, og der var Tomas alene med børnene. Så kører det på hans måde. Og der har jeg lært at blande mig helt uden om. Det kan godt være, han gør tingene på en anden måde end mig, men det betyder jo ikke, at det er forkert.

Hvilken rolle spiller jeres au pair i hverdagen?

Han er en aflastning for Tomas og jeg. Og han er blevet en slags del af familien. Han laver ikke mad eller rydder op, men han henter ind i mellem børnene eller passer dem, hvis vi begge er væk samtidig. Børnene elsker ham heldigvis - vi kunne ikke nå det hele hver dag, hvis ikke han var her."

Hvornår bliver du stolt af dine børn?

Jeg synes, mine børn er rigtig gode til at vise deres følelser. Også den mindste; hun siger tit: "Mor jeg elsker dig!" Og det er jeg stolt af. Det er så vigtigt, at de kan det. Så bliver man jo et helt menneske. Omverden har jo også nemmere ved at forstå en, når man kan sige, hvordan man har det. Vi er gode til at huske at give hinanden komplimenter herhjemme. Og så er de begyndt at få den fedeste humor. For eksempel er de to ældste begyndt at være ironiske - det er så fedt! Det, at finde ud af, at mine børn har en vildt fed personlighed kan godt gøre mig ret stolt.

Hvornår føler du dig utilstrækkelig?

Når jeg er træt og ikke har den længste lunte. Så kommer jeg da til at skælde ud, selv om det ikke er på sin plads. Men så siger jeg, 'det må du så undskylde, men nogle gange kan voksne godt lave fejl'. Jeg synes hele tiden, jeg tænker over, hvordan man opdrager sine børn. Gør jeg det rigtige, og får de nok opmærksomhed? Det er nok sundt, at man bekymrer sig over det.

Hvad skal dine børn aldrig?

De skal vide, at man ikke kommer nemt til noget. De skal ikke være sådan nogen curlingbørn. De skal lære, at man skal arbejde for tingene. Det har både Tomas og jeg gjort. Der er ikke nogen, der får noget forærende.

Hvad er vigtigt for dig at lære dine børn?

At de er nogle rummelige mennesker og opfører sig ordentligt. Vi taler meget om, at man skal behandle alle folk lige. De skal gøre sig umage og ikke være fordømmende overfor andre. Af samme årsag går de i folkeskole og sammen med alle mulige forskellige børn. Hvis Villum siger: "Ham der er lidt nørdet", så prøver vi at forklare, at det faktisk er okay at være nørdet. Det er jo tit dem, der bliver populære senere, ha ha!

Husk at du kan læse Magasinet Mor, lige her på Mama.dk