Mange tror, at parforholdet bliver bedre, når børnene flytter hjemmefra. Men flere sidder tilbage med spørgsmålet: "Hvorfor er vi egentlig sammen?"

– Jeg tror, mange får sig et chok, når børnene flytter ud. Man har set så meget frem til det og tænkt: "Nu er det endelig os to." Men så sidder man i stedet tilbage med spørgsmålet: "Hvorfor er vi egentlig sammen?"

Det siger psykolog Ingrid Blessom om parforholdet, efter det sidste barn har forladt reden.

For det er ifølge psykologen ikke usædvanligt at tænke, at netop denne nye fase er tiden til endelig at pleje parforholdet.

I 20 år har børnene haft førsteprioritet. Bleskift, madpakker, tøjvask og kørsel frem og tilbage. Al tiden er gået med at drive "Familien A/S". Parforholdet derimod har måttet vente.

Og nu er tiden endelig inde. Mere intimitet, dybe samtaler, tage gamle hobbyer op, måske tage på interrail gennem Europa eller endelig tage det salsakursus, I engang talte om.

Men så, når børnene er flyttet ud, bliver der stille. Og den tid, der skulle bruges på at dyrke parforholdet og finde hinanden igen? Ja, den driver jer snarere længere væk fra hinanden.

– Det er ikke usædvanligt, at man bliver siddende og tænker: "Var det her alt, livet havde at byde på?"

Problemerne bliver mere synlige

At føle en sådan tomhed er ikke unormalt. Så mange som 40 procent oplever empty nest syndrome, når reden pludselig er tom. Det er ikke en klinisk diagnose, men kan beskrives som en sorgreaktion, ifølge psykologen.

– Vi har dedikeret så inderligt store dele af vores liv til børnene. Det er blevet vores fælles bånd og vores identitet, siger Ingrid Blessom.

Men nu er målet på en måde nået. Børnene klarer sig selv og er klar til at udforske verden på egen hånd. En tid, mange forældre på forhånd glæder sig meget til.

For det er ikke ukendt, at mange trøster sig med, at faserne er midlertidige, for at komme igennem utallige vågne nætter, bleskift og flere lange år med sure teenagere i huset.

Når man sidder og venter på, at den 18-årige kommer væltende ind ad døren klokken 02.30, drømmer man om den tid, der snart kommer. Man lægger planer for livet efter børn. Parforholdet, som endelig skal blive som det var engang.

– Det, der ofte sker, er, at hvis man allerede havde det svært, bliver det nu mere synligt. Fællesprojektet er væk. Mange oplever et tab af identitet nærmest fra den ene dag til den anden.

Blessom fortæller, at det ligner andre store livsændringer, som at miste sit arbejde eller blive skilt. Nu er opgaven at forme en ny identitet, som ikke kun handler om at være forælder.

– Det er svært, men det kan hjælpe at tale om sine følelser med partneren eller skrive dagbog.

Det bliver nemt sådan

Blessom fortæller, at det for mange bliver et brutalt møde mellem drøm og virkelighed, når børnene er flyttet hjemmefra. Forholdet blev ikke bedre. Der kom ikke mere intimitet eller flere dybe samtaler.

Så kommer spørgsmålet: "Hvad har vi egentlig til fælles nu?"

Er der mange par, der tror, at parforholdet bliver bedre, den dag børnene flytter hjemmefra?

– Ja, der er mange, der tænker det. Men desværre er det ofte ikke sådan. Man er vant til at slukke ildebrande i hverdagen. Alt har handlet om at organisere omkring børnene. Mange oplever, at de næsten føler sig som fremmede for hinanden.

At man har glemt, hvordan man kommunikerer om andet end fodboldtræning og hvad der skal handles ind til aftensmad. De dybe samtaler er akavede og kluntede.