Mama i knæ
Cristine Gliese Rasmussen
31 år
Syntes du også nogle gange det hele går i hårdknude? Bliver du også træt af barn, mand, slankekur, krøllede puder og Netto mad?
Hvis du nikker til ovenstående og kan svare ja til en milliard andre ting, som jeg også kommer ind på på denne blog - Ja, så er vi allerede venner. Og derfor skal du blive hængende her hos mig.
Denne blog handler nemlig om alt det, der sker i vores liv. Om vores mænd, jobs, veninder og børn. Om vores deller, drinks og hvorfor vi har for mange af den ene og for lidt af den anden.
Kort sagt - hårdknuden når den er værst og bedst.
Jeg glæder mig til at underholde dig og vil så helt enormt gerne læse dine kommentarer - også hvis du ikke er enig!
Sådan står der på i min profil beskrivelse på min blog: www.cristinegliese.blogspot.com og det er ikke stort anderledes det, somd er vil stå på denne blog.
Den næste måned er jeg nemlig gæsteblogger her på mama.dk og jeg glæder mig utrolig meget. Jeg glæder mig mest til at dele min hverdag med alle jer, som kæmper de samme kampe, som jeg gør. Altså de kampe der udføres mens man: jonglerer med lortebleer, betaler en rykker, tørrer babymos væk fra væg, sofa, seng, tøj, skulder, hår og en enkelt gang - baller. Kender du dem? Så kender du mig.
Og som beskrivelsen siger, så vil jeg rigtig gerne høre, hvad du mener - også når du ikke er enig. Stay tuned! KH Cristine
Ding Dong "og vi byder Cristine velkommen til virkeligheden. Den virkelighed hun skreg på, hun savnede under sin barsel. Du finder den til højre ved siden af realitetssansen på 1. sal. Det er også her du finder Cristine stående med hovedet i postkassen med en ordentligt sæk dårlig samvittighed, ved siden af. Dagens tilbud vil være, at se den selv samme Cristine springe ud fra 3. sal. Denne gang med mavevirus, forkølelse, hosteflip og snotklatter. Det er et tilbud du ikke vil gå glip af. Hun satser på at lande lige midt i suppedasen, hvilket kun gør udspringet mere interessant. Så kom og kik; om ikke andet så for at pege fingre."
Og så er det ikke engang lyv. Jeg er i knæ. Jeg er en mor i knæ.
Under min barsel og min efterfølgende arbejdsløshed, skreg jeg på virkeligheden. Når jeg hørte nogen tale om, hvor travlt de havde, hvor meget de var bundet af at klokken faldt i hak på de rigtige tidspunkter og hvor meget de krydsede fingre og slog på træ, for at bevare en følelse af kontrol - ja, så drømte jeg mig hen i samme tilstand. For jeg ville også. Jeg ville også være en af de mødre med det liv.
Og hold da op, hvor jeg landede lige midt i det. De sidste tre uger, har mildest talt været vilde. Og fyldt med Hjaltes røv (ja, nu siger jeg det som det er) der sked derud af, mig der fulgte trop og min mand der kom bagefter. Og som om det ikke var nok, ja så skulle vi lige rammes af hoste, snot, ondt i hovedet og feber bagefter. Bare sådan lige for at krydre det lidt.
Oven i hatten fik jeg så et nyt arbejde samtidig...
Og det er fantastisk. Jeg har bare ikke haft tid til at glæde mig over det endnu - sådan for alvor.
Jeg regner med, at når jeg engang er færdig med te (jeg saaaaaaaaaavner min stærke kaffe), blødt brød og halspastiller, så skal jeg i byen og fejre det. Med Hjalte og min mand, god mad og en masse lækkerier. Og bagefter skal vi ind til byen og se hende moderen der springer ud fra 3. sal... jeg er jo ikke den eneste vel?
KH Cristine