Lægen blev stille under scanningen og kiggede Heidi i øjnene: "Nu ser du noget, du ikke skal se"

Mit liv er forbi.

Sådan føles det for Heidi. Hun sidder hjemme i sofaen, kroppen ryster af gråd.

– Jeg kan ikke klare det. Ikke én gang til, tænker hun. For hun ved, hvor svært det var første gang, hvor hårdt det er at være mor til et barn, der ikke er rask.

Hvordan vil det være med to? Heidi aner ikke, hvad der venter hende, kun at alt vil blive endnu mere krævende. Abort er for sent, hun er allerede 30 uger henne i graviditeten. Men hun vil ikke have ham. Hun vil ikke have den lille dreng, der sparker livligt i hendes mave.

For jeg er jo bare et menneske, tænker hun. Jeg er bare Heidi

En læge sidder foran hende. Han har ikke været på hjemmebesøg i mange år, men denne samtale ville han ikke have på et sterilt lægekontor.

– Heidi, siger han og ser på hende.

– Nu skal du være stærk.

En kæmpe sorg

– Jeg begynder altid at græde, når jeg taler om det.

Heidi Waler er 49 år og sidder tavs ved køkkenbordet. Hun har talt roligt og sagligt hele tiden, men nu bryder hendes stemme sammen. Øjnene bliver blanke.

Det er januar 2025, femten år siden hun for anden gang fik at vide, at barnet i hendes mave ikke vil blive, som hun havde håbet.

En meget mørk tid.

– Jeg følte virkelig, at mit liv var forbi, at jeg ikke ville kunne klare det. Det var en stor livskrise, en kæmpesorg