Jeg brugte måneder på at lave en playliste og købe de rigtige æteriske olier. Det virkede ikke

Sara Rahmeh er forfatter og manuskriptforfatter. Kommentaren er et udtryk for skribentens egen holdning.

Efteråret har meldt sin ankomst, bladene ændrer farve og falder til jorden, og tiden er kommet til at iklæde sig flere lag og overtænke sit liv til duften af varm kakao.

Lige nu tænker jeg meget over forældreskabet. Jeg er kommet frem til følgende: Jeg synes ikke, det er hårdt at være mor, jeg synes, det hårdt at være mig selv, fordi moren i mig fylder så pokkers meget.

Jeg fik min søn for snart 2 år siden, og efter det er der kommet nye sider af min personlighed, jeg ikke genkender.

Moren i mig har ingen situationsfornemmelse, hun kan sagtens finde på at slikke sin tommelfinger og gnubbe din kind midt i et personalemøde.

Moren i mig er meget optaget af, om du fryser eller har det for varmt, og moren i mig er begyndt at sige ting som: “jeg ser og hører dig ...”

Moren i mig forstår ikke de forældre, der opkalder deres børn efter krydderurter, men moren i mig dømmer ikke, for hun prøver virkelig virkelig at være et rummeligt menneske. Det stopper ikke her, for moren i mig er begyndt at spise sundt, for hun er overbevist om, at sukker er noget, fanden har skabt.

Moren i mig holder aldrig kæft, (spørg selv min mand), og hun tager aldrig pauser. Hun skriver to do-lister bag øjenlågene, som hun glemmer, for moren i mig sover aldrig, man skulle jo nødig gå glip af noget.

Moren i mig highfiver sine strækmærker med stolthed og kærlighed, og hun elsker at fortælle om sin fødsel.

Historien om fødslen ændrer sig lidt hver gang, fordi moren i mig nægtede at give slip på lattergassen på fødegangen, derfor er hukommelsen lidt tåget. Hun fløj rundt på en forvirret sky, og alle de vejtrækningsmetoder, hun havde øvet, sad fast i halsen på hende.

Moren i mig gik i panik, for smerten kom ikke i bølger, som hun havde læst, den satte sig til rette i hendes krop og flyttede rundt på hendes indre organer.

Moren i mig overvejer nu at sagsøge forfatteren til bogen “Smertefri fødsel” eller i det mindste bede om at få sine penge tilbage. Moren i mig havde ellers planlagt sin fødsel ned til mindste detalje og brugte måneder på at lave en playliste og købe de helt rigtige æteriske olier. Hun troede, hun havde styr på det, at hun kunne planlægge sig til en rolig og nem fødsel. Det kunne hun ikke.

Moren i mig er stadig skuffet over, at hun ikke duftede af ylang ylang og lavendel, mens hun fødte. Hun duftede i stedet af fødsel, af kropsvæsker, af liv og rød saftevand.

Moren i mig er også skuffet over, at der kun blev spillet en enkelt sang fra ovennævnte playliste, før jordemoderen slukkede for musikken, fordi den blev overdøvet af skrig og farverige forbandelser.

Jeg husker tilbage til dengang, min søn var omkring seks måneder gammel og lige var begyndt at spise mos.

Moren i mig overvågede sin mand med et militært falkeblik, hver gang han lavede mad til baby. Selv om moren i mig lovede højt og helligt, at hun ikke ville hakke ned på sin mand og skrige “ NEEJ, IKKE SÅDAN DER ...”, når han gjorde tingene på sin egen måde, fandt jeg ud af, at moren i mig alligevel ikke kunne styre sig.

Moren i mig slog grydeskeen ud af hånden på sin mand på bedste Ninja-manér, fordi han kogte grøntsager til baby. De skulle dampes, IKKE KOGES! I babymadsdampemaskinen som moren i mig havde købt for mange tusinde kroner.

Dengang var moren i mig ofte irriteret på sin mand, fordi hun ikke kunne forstå, hvorfor han ikke kunne være far på hendes måde.

Moren i mig er alt det, jeg svor, jeg aldrig ville være, før jeg fik barn, og moren i mig er kommet for at blive. Jeg har så småt affundet mig med, at moren i mig, er mig, og at det er umuligt at skille os ad.

Jeg er ikke en afslappet, ”vi-tager-tingene-som-de-kommer-mor”, det troede jeg, at jeg var, men det er jeg tydeligvis ikke. Intet har forberedt mig på, hvordan det føles at skabe noget så dyrebart, et lille menneske, som man elsker mere end livet selv.

Derfor tænker jeg, at det er forståeligt og helt aldeles okay, at jeg har mistet lidt af min forstand undervejs - af bar begejstring.

Kommentaren blev udgivet i femina uge 40, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: