Hvis man kan overleve i Båtsfjord...

"If I can make it there, I'll make it anywhere" - sådan sang Sinatra om New York, og de sidste par dage har jeg nynnet sangen for mig selv - dog med tanke på Båtsfjord i stedet for New York.

Hvis vi kan overleve knap et halvt år i denne øde arktiske landsby, er jeg temmelig sikker på, det vil blive piece of cake at flytte til USA eller New Zealand en dag.

Det er første gang i mit liv, jeg har været iført vinterfrakke og vanter på en julidag. Var på børnehavens legeplads i formiddags med Max i silende regn, tåge og kuling.

Ved 11-tiden slæbte jeg os begge op ad bjerget, hjem under den varme bruser og ind under dynen til en lun middagslur.

Jane Thoning Callesen

Født i 1983, er cand.public og freelancejournalist, mor til Max fra sep 2008 og gift med en læge, der er vild med at arbejde i udlandet. Derfor bor familien i øjeblikket i Båtsfjord - en øde nordnorsk landsby, tæt ved grænsen til Rusland.
Følg med på Janes blog, hvor hun beskriver sin dagligdag blandt rensdyr, snescootere og arktisk blæst.

Jeg passer ham jo hjemme, og jeg skal ærligt indrømme, at det er langt lettere at være hjemmegående husmor i Odense end i Båtsfjord. Jeg savner legestuer, biblioteker, cafeer og frem for alt: Mennesker, jeg kan snakke og mødes med i løbet af dagen.

Nogle dage skinner solen heldigvis også heroppe, og sådan en dag kan man leve langt på længe: Når solen skinner, kommer temperaturen hurtigt op på mindst 20 grader, vi kan lege ude, spise madpakke på fjeldet, kaste sten i elven eller gå en tur til købmanden efter is.

Regnvejrsdagene kan derimod være lange at komme igennem - nok mest for mig - men vi prøver at hygge os indendøre med pandekager, huler under bordet, hjemmelavet modellervoks og den slags. Og bøger! Masser af bøger.

Jeg svinger - ganske synkront med vejret - mellem at føle mig som en marinesoldat, der forsøger at overleve i uvejsomt terræn, til på solskinsdage at føle mig som den heldigste kvinde i verden. For det ER også fedt at bo her - luften, naturen og alting kan være så smukt.

Men det er filme også hårdt nogen dage.

Følg med i Jane Thoning Callesens blog - du finder den her