https://imgix.femina.dk/media/e4fd051704234ea185359a8a35b5776c.jpg
Familieliv

Hold fri – på badeværelset

19. marts 2010
af Cecilie Lundquist
Foto PR., Istockphoto
For lidt søvn, mælkeskjolder på blusen og gylp i håret. At blive forælder gør dig sjældent smukkere og mere velplejet. Er det svært at få tid til dig selv, så snyd dig til et par timer på badeværelset. Her får du 10 gode råd til en aften med wellness i eget hjem

1. Vælg en aften, hvor badeværelset er rimelig rent, så du ikke bliver nødt til først at pudse spejlet eller løbe over toilettet med en svamp for at nyde det.

2. Køb en bid lækkert - chokolade, juice eller et glas vin for eksempel. Det indre kan også have brug for pleje.

3. Am af, før du går på badeværelset, og malk ud, så der er en ekstra tår, hvis jeres barn skulle få brug for det.

4. Overlad så barnet til din kæreste/mand.

5. Tag ørepropper i eller sørg for musik på badeværelset, så du ikke kan høre jeres barn.


Klik her, og find masser af skønne økologiske og parabenefri wellness-produkter i Mamas Shop

6. Tag en pude med til nakken, hvis I har badekar - husk en balje til fødderne, hvis du ikke har badekar.

7. Tag en pude med til toilettet, så du kan bruge det som lænestol.

8. Tjek vandvarmeren, før du går i bad, hvis I ikke har ubegrænset adgang til varmt vand.

9. Skru op for varmen, tænd et stearinlys.

10. Lås døren!

Læs også:
10 tips der balancerer familie og job
Derfor er det godt at få to børn

Læs også