Familieliv
15. november 2010

Hjalte er drengen med de største lunger

Et barn - nej - en sirene af en skrigeunge, der skriger, indtil Bamse og Kylling bliver sat på. Kender du det?
Af: Cristine Gliese Rasmussen
https://imgix.femina.dk/media/9115b752ebba4ec28546bed8586c46f9.jpg

Cristine Gliese Rasmussen

31 år

Syntes du også nogle gange det hele går i hårdknude? Bliver du også træt af barn, mand, slankekur, krøllede puder og Netto mad?
Hvis du nikker til ovenstående og kan svare ja til en milliard andre ting, som jeg også kommer ind på på denne blog - Ja, så er vi allerede venner. Og derfor skal du blive hængende her hos mig.
Denne blog handler nemlig om alt det, der sker i vores liv. Om vores mænd, jobs, veninder og børn. Om vores deller, drinks og hvorfor vi har for mange af den ene og for lidt af den anden.

Kort sagt - hårdknuden når den er værst og bedst.
Jeg glæder mig til at underholde dig og vil så helt enormt gerne læse dine kommentarer - også hvis du ikke er enig!
Sådan står der på i min profil beskrivelse på min blog: www.cristinegliese.blogspot.com og det er ikke stort anderledes det, somd er vil stå på denne blog.

Den næste måned er jeg nemlig gæsteblogger her på mama.dk og jeg glæder mig utrolig meget. Jeg glæder mig mest til at dele min hverdag med alle jer, som kæmper de samme kampe, som jeg gør. Altså de kampe der udføres mens man: jonglerer med lortebleer, betaler en rykker, tørrer babymos væk fra væg, sofa, seng, tøj, skulder, hår og en enkelt gang - baller. Kender du dem? Så kender du mig.

Og som beskrivelsen siger, så vil jeg rigtig gerne høre, hvad du mener - også når du ikke er enig. Stay tuned! KH Cristine

Så røg vi ind i den periode. Ikke den månedlige - eller jo, det kan man måske godt kalde den, for jeg syntes den har været her før... faktisk; når nu jeg tænker tilbage, så er det ret tit jeg oplever følgende:

At hente dreng i vuggeren. Glad, tilfreds, smilende og fuld af kys og kram. Tage dreng med ud af vuggeren - stadig ok glad og tilfreds med livet. Lægge an til at sætte dreng i autostol. Mærke en begyndende flitsbue af en dreng, der stille krænger sig i mine arme. Sætte barn fast i autostol, i en lettere kamp, der ender med, at jeg klemmer et lille stykke af drengs inderlår i en sele... av... Et barn - nej vent; en sirene af en skrigeunge, der skriger hele vejen hjem, hele vejen ind i huset, hele vejen igennem bleskiftet og hele vejen ind i stuen igen, indtil Bamse og Kylling bliver sat på.

Og ja, ALLE advarselslamper blinker derud af i en sundhedsplejerskes øjne nu. Men you know what?: Jeg er så enormt ligeglad. Jeg sætter gerne Bamse på repeat i 40 år, hvis jeg for en i H bare kunne få en dreng, der smilede sødt til mig, også selv om jeg var så fræk at sætte ham i en autostol.

Men det er ikke så meget stolens skyld, at vi nu er i den periode. Var det dog bare det. Så kunne vi da brokke os til fabrikanten, klage til forbrugerombudsmanden eller nogen. Nej, perioden skyldes ene og alene - Et barn. Og et barn er som børn er flest - egoistiske, selvfede, bestemmerøvs-agtig, humørsyge og skideirriterende. Og det er lige, hvad Hjalte er i øjeblikket. Det gode er, at jeg har det lidt ligesom, han har. Heldigvis. Jeg kan nemlig i det ene øjeblik være ved at springe i luften af arrigskab over ham, for i det næste at synes, at han er den mest nuttede, elskelige og smasklækre unge, der bare skal kysses vildt og inderligt. Han gør det samme. Han kan også stå i et skrig af arrigskab over, at der ligger bøger på gulvet (Yes, I kid you not!) i det ene øjeblik, for 2 sekunder senere at løbe over til mig, nærmest hoppe op på min arm, lægge hovedet mod mit bryst og ae mig i håret - for lige at toppe den med et afsluttende vådt kys.

Og sådan er vi så, så ens.

Men jeg tror, håber og beder til, at det bare er en periode. Jeg har jo hørt, at de her børn har perioder engang i mellem. Det problematiske ved at antage den betragtning er dog, at når de så er glade, søde og artige - er det så også bare en periode?

Nå, jeg ved det ikke. Lige nu sover han - trygt og dejligt. Og lige nu syntes jeg han er verdens skønneste dreng, uden sammenligning. Det er ret vigtigt, at jeg har det sådan, for jeg har nemlig lært, at man skal lade op til morgendagens nye prøvelser. Jeg kan allerede nu sige, hvad min kommer til at bestå af. Og den har overskriften:

DRENGEN DER HAVDE VERDENS STØRSTE LUNGER!

Med altid KH Cristine

Følg med på Cristines blog

Læs også