
Forældre til tre tog et usædvanligt skridt for forholdet. Nu ser de hinanden med mildere øjne
Foto: Privat
- Vi har hænderne fulde med tre små børn og én mere på vej, vi har begge meget travle jobs, og jeg læser ovenikøbet en bachelor på fuldtid. Ved at sætte os et fælles mål én gang hvert halve år, får vi det meget bedre som par, fortæller Silje Helén.
Silje Helén har altid elsket "en ny start", og hun laver altid nytårsforsætter. Hun har dog – som mange af os – haft en tendens til at gå lidt for hårdt til værks:
– For eksempel at jeg fra 1. januar skal stoppe med at tage snus, træne fire gange om ugen og tabe 20 kilo, siger hun og griner, før hun fortsætter:
– De klassiske nytårsforsætter. Jeg faldt jo altid fra.
Fik kæresten med på den
For tre år siden besluttede Silje Helén, at hun måtte gøre det nemmere for sig selv.
– I stedet for store, ambitiøse mål ved nytår, ville jeg tage små skridt hvert halve år, fortæller hun.
Silje Helén fik kæresten Anders med på følgende projekt:
Hver efterår og hver juleferie taler de sammen om, hvad der har været godt i det forgangne halve år, og hvad der kan blive bedre. Sammen bliver de enige om små, enkle mål, som kan gøre både hverdagen og parforholdet lidt bedre.
Målene behøver ikke være noget, de skal gøre sammen som par, men noget, begge skal "arbejde for", og som i sidste ende vil gavne hele familien.
– Det kan være at bruge mindre tid foran en skærm, eller at vi skal smile og danse mere. Sidste år købte vi en ny højttaler på juleudsalg, så vi kunne høre god musik og danse. Det kan også være, at vi skal være mere ude sammen med børnene – fordi vi elsker at være ude, men også fordi det betyder mindre husarbejde indenfor, siger Silje Helén med et lille grin.
Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.
Vælg dit abonnementAllerede medlem?
Læs mere om: