Familieliv

"Dumme mor" - læs Rikke Haarbyes bog

af Redaktionen 24. november 2011
Foto: Pr
Hende der skriver klummer om alt det vi andre tænker, men ikke tør sige højt.

"Dumme mor" aka Rikke Haarbye har underholdt 350000 faste læsere på Søndagsavisen gennem et år. Nu er alle klummerne samlet i bogform, hvor Rikke råt for usødet tager os med på rejsen som førstegangsmor. Det er sjovt og det er kærligt…og skræmmende genkendeligt!Her får du en af klummerne fra 'Dumme mor2.

Jeg savner livet før min sønFør vi fik den lille fede, gik min kæreste og jeg altid i seng samtidig. Altid. Jeg kan ikke huske en eneste aften, hvor det ikke er sket. Nu kan jeg ikke huske en aften inden for de sidste måneder, hvor det ER sket.Før min kæreste boede jeg sammen med min bedste ven. Vi tilbragte hver søndag med tømmermænd i hver vores seng og stod ikke op før kl 20, hvor en af os havde bestilt take-away, og hvor DR sendte sin søndagsserie. Så mødtes vi på sofaen med hver vores dyne og gik direkte i seng igen bagefter. Nogle weekender gik vi kun ud om fredagen, men boede alligevel i vores senge både lørdag og søndag.Nu hvor sommeren er på vej, og byen fyldes af glade ansigter, der mødes til en fyraftensøl i solen, tænker jeg på dengang, hvor fyraften for mig også betød at mødes til en stor fadøl, som kunne resultere i ti til på et brunt værtshus eller en festlig middag ude med kolleger eller venner.Og jeg tænker på mandag aften, der dengang ikke betød 'handle mad til hele ugen på nettet', men som både kunne betyde 'vi starter lige ugen med et lille glas på en café med veninde' eller 'skal vi se den sene forestilling i Empire Bio?'Og hold kæft, hvor jeg savner det hele. Så meget at jeg får en knude i maven bare ved at skulle skrive det her. Friheden til at gøre lige præcis, hvad man har lyst til. Men jeg kan ikke altid sige det højt. For nu har jeg jo noget, der er det hele - og meget mere - værd, og jeg skal også huske at være taknemmelig, får jeg så at vide.Men i mit hoved udelukker det ene ikke det andet.At savne er ikke det samme som at fortryde eller ville være livet nu foruden.Og jeg savner at ligge i ske med min kæreste en hel nat og se gyserfilm. Jeg savner at kunne svare 'ja tak!' i stedet for 'jeg skal lige tjekke babysitter' til alle invitationer, jeg får, hvor slutfacit som oftest bliver et 'nej tak'. Jeg savner at kunne drikke mig beruset uden at tænke på, om det nu kan betale sig, og forhandle om, hvem der så står op dagen efter med den lille fede.Og jeg savner min frihed og at være mig selv nogle gange; og jeg savner at have overskud til at være en kæreste, der gider at holde sig vågen for at kunne gå i seng samtidig.Men det kan jeg bare ikke sige. For jeg skal være glad for min søn og tænk, hvis jeg ikke havde ham.Jeg bliver dog nødt til at sige det her: Jeg ville ikke bytte min søn for noget - jeg er evigt taknemmelig over at have fået lov til at møde ham og leve med ham, og der er intet, der er vigtigere for mig.Men jeg havde altså også et liv før. Og det liv var fantastisk, og jeg var glad for det, og hvor ville jeg være ærgerlig, hvis jeg først var blevet glad, da jeg blev mor. Faktisk ville jeg synes, at det ville være ret trist, hvis mit liv inden min søn ikke var værd at savne. Hvis jeg ikke havde levet - med både lykke og nedture, der giver refleksion og får en til at træffe de valg, der er de rigtige i det liv, man lever - for hvad ville det så lige være, at jeg skulle bringe videre til ham?

Tre ting jeg også savner:- At spise aftensmad kl. 20-21- Sms'er fredag og lørdag aften- Alle mine jeans

Du kan købe bogen her - en oplagt gaveídé til dig selv...eller en veninde Læs også: 10 løgne fortæller deres børn