
Ditte Haue afslører: Det hedder lillebror

Foto: Mikael Rieck
I slutningen af januar blev fire til fem hos Ditte Haue og kæresten Rasmus Moltke.
Her kom parrets lille søn således til verden, og nu er nyhedsværten klar til at fortælle, hvad den lille guldklump skal hedde.
Det deler hun i et opslag på Instagram.
- Der kom hvid røg op fra Det sixtinske kapel i den forgangende uge. Og det gjorde der faktisk også her i familien. For efter at have levet i over tre måneder som “lillebror” har vores yngste nu (endelig!) fået et navn.
- Og således kunne vi, på min fars 69 års fødselsdag, også fejre det faktum, at vi ikke længere risikerer dagsbøder fra Kirkeministeret.
- Hurra for vores lille Benjamin, skriver TV 2-værten til opslaget.
Hård graviditet
Den seneste graviditet har bestemt ikke været en dans på roser for Ditte Haue.
Inden Benjamin meldte sin ankomst i slutningen af januar, kæmpede nyhedsværten med flere graviditetsgener som kvalme og ubehag.
Faktisk var hun også fraværende fra skærmen i en længere periode på grund af den knap så søde ventetid, og til sidst måtte hun erkende, at hun ikke kunne vende tilbage.
- Jeg begynder så småt at indse, at jeg nok ikke kommer tilbage på job inden barsel. Og det er jeg både ret træt og ked af. Men min graviditet er forsat ikke er i nærheden af at være “en sød ventetid”.
- Men hvis den lille fyr i min mave er bare halvt så fantastisk som hans storebror og storesøster her, så har det dog været det hele værd. Så vi bider alle tænderne sammen lidt endnu og forsøger at lade forventningens glæde fylde mest, lød det fra værten.
Ditte Haue og Rasmus Moltke har i forvejen sønnen Jonatan fra 2022, mens Rasmus er far til datteren Lili Rose fra et tidligere forhold.
Nu er parrets lille guldklump, Benjamin, heldigvis kommet til verden, og de mange gener er et afsluttet kapitel.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Hun har fået ry for at være dronningen af comebacks. Og der er noget særligt, alle kan lære af hende

Mange tolker dette som et tegn på, at han vil noget mere, men det er ikke altid tilfældet
