
De drømte om et nyt, jordnært liv. Så tømte de opsparingen og købte et hus på landet for 25.000 kroner

Det lille husmandssted var et forladt vildnis kun beboet af rådyr, da Louise og Peter overtog det. Nu er markerne fulde af liv, og gården leverer kød, æg og grøntsager til lokalområdet.
Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
For 10 år siden var hun danser og luftakrobat i London. Nu sidder Louise på hug i gummistøvler og roder efter kartofler i jorden i landsbyen Junget. Omgivet af naboer, grøntsagsabonnenter og venner, der alle har fået jord under neglene for at give deres bidrag til at fylde sække med friskopgravede kartofler.
Louise Markfoged Madsen og hendes mand, Peter Nyby, forlod storbyen og købte et hus i limfjordslandet Salling for Louises børneopsparing, 25.000 kroner. Husene er billige i Salling. Senere købte de et husmandssted ikke langt derfra. Her kunne de dyrke jorden og tage hul på drømmen om et nyt, jordnært liv.
– Det var et naturligt valg at flytte på landet, da vi skulle have vores første barn. Vi var helt sikre på, at vi ikke skulle have familie i London, fortæller Louise.
– Vi flyttede først til et område langt ude på landet i Wales, hvor folk boede i hjemmelavede huse, havde dyr og dyrkede jorden. Det var meget inspirerende for os, men priserne var vanvittigt høje. Vi overvejede også en ødegård i Sverige, men vi ville gerne tættere på vores familie i Danmark.
Derfor er Londons trængsel og trafikstøj nu afløst af fjord og marker tilsat lyden af legende børn og kaglende høns. Og selvom der er langt mellem naboerne her, føler Louise sig omfavnet af mennesker på en helt anden måde, end hun oplevede i den tætbefolkede storby. Hun føler en ny ro og balance i tilværelsen.
– Det er da hårdt arbejde at dyrke jorden og sætte et gammelt hus i stand. Her er meget at gøre, men alligevel føler jeg på ingen måde, at vi har så travlt, som da vi boede i London, siger hun.
– Jeg oplever en helt anden ro og nærhed. Og et helt andet fællesskab. I London følte jeg mig meget lille. Jeg var en lille ”ingenting”.
Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.
Vælg dit abonnementAllerede medlem?
Læs mere om:

