Dagbog: Nu skal vi på skiskole
14. februar 2012Første gang på ski
- Kan man det? Tage af sted med to små børn på ski, når ingen har prøvet det før? Følg parret Kasper på 34 og Christina på 32, der har taget deres to børn, Elias på 6 og Alfred på 3 med på ski.
DAG 2
Så er vi stået op til endnu en smuk dag på fjäldet, solen skinner og vi kan se skyerne ligge lavt over dalene i det fjerne. I løbet af natten er der faldet et fint lag sne, og det er vist godt, sådan i ski-øjemed.
I dag begynder vores skiskole, og vi er sat på to-mandshold i løbet af formiddagen med en voksen og et barn ad gangen. Elias på 6 og mor er de første, der begiver sig af sted mod skiskolernes mødested på den "nemme" bakke. Vi når lige præcis ikke den traktor-bus, der fragter folk fra hyttebyen op til skibakkerne, og vi må gå hele vejen op, mens vi trækker støvler på kælken og slæber på ski. Vi har tydeligvis overvurderet, hvor meget tøj, man skal have på, når man er på aktiv skiferie - og vi er allerede svedige. Hurra for hurtigttørrende skiundertøj! Det bliver en hurtig aflevering til Elias' hold for nybegyndere fra 5-6 år, for jeg skal selv finde mit skiskole-hold længere nede af bakken.
Så går det ellers løs, og det er lige på og hårdt - efter et par indledende instruktioner om, hvordan man standser og bedst bevæger sig rund på ski, er vi allerede på vej op med den langsomme lift. Jeg kan se Elias med børneholdet længere nede. De har fået veste på med børneskiskolens maskot og er på vej op med deres egen lille lift. I løbet af de første ti minutter er vi begge på vej ned af bjerget. Og op igen og ned igen. Tiden går super stærkt, og det er en glad dreng, jeg ser igen ved mødestedet. Der var flere danske børn på holdet, og de hjalp hinanden med at forstå, hvad den søde skiinstruktør Ella sagde.
Det har vi lært idag
- Tålmodighed! Det er hårdt at være begynder til noget (læs: dårlig), både for børn og voksne, og der er virkelig meget at holde styr på. Skistøvlerne kræver en overmenneskelig indsats at komme ned i, og man føler sig i det hele taget ret utjekket det meste af tiden. Men sådan er det bare, og vi er ikke de eneste.
- Vi bor på fjäldet, det vil sige, det er op ad bakke meget af tiden. Og det er hårdt! Både at trække børn på kælke, bære på skiudstyr og i det hele tage bevæge sig rundt. Gode rygsække er afgørende for, at det hele kan lykkes. Pauser og chokolade i lommerne hjælper også.
- Det er ikke sjovt, at være den, der stopper liften og en kæde af folk op af bjerget, fordi man ryger af midtvejs ... (jeg siger ikke, hvem det var)
Så er det næste hold. Vi sender far af sted og følger lillebror ned til Aske-klubben, der er skiskolen for det allermindste. De har deres eget aflukkede område med en meget lille bakke og et smart rullebånd op. Alt ser dejligt og trygt ud - men Alfred nægter! Han får skistøvlerne på, men så har han ellers Nej-hatten på ... Der er ikke noget at gøre, og trods mange pædagogiske (og endnu flere upædagogiske) overtalelsesforsøg, lykkes det ikke at få ham på skiene. Men vi bliver i det lille område, og han kigger interesseret på de andre, mens storebror tager et par ture på den lille bakke. Vi aftaler at prøve igen i morgen, selvom den mindste bedyrer, at han ALDRIG skal stå på ski ...
Vi går hjem og spiser frokost - og forældrene er klar til en lur. Eller en nats søvn. Men klokken er kun et, og det går op for os, at skiferie er sportsferie, og måske har vi undervurderet, hvor hårdt det er. Det er tungt at slæbe udstyr frem og tilbage, og med små børn af sted har vi dobbelt op, vi skal holde styr på.
Vi kan faktisk ikke klare mere ski i dag, og beslutter at gemme kræfterne til i morgen. Så vi går en tur i Idres lille vandland, hvor vi får varmen i boblebadet og nyder at svømme rundt i varme bassiner, mens vi kigger ud over fjäldet.
Hjemme igen hygger vi os med god mad, og så er børnene på vej i seng. Meget rødkindede og ekstremt trætte. Og så sidder vi her, udmattede i sofaen, og har igen glemt at købe rødvin. Men med modet i behold til endnu en dag på bakkerne i morgen - alle sammen - selv om det sidste, lillebror siger, inden han lukker øjnene er; jeg vil aldrig på Askes skiskole ...
læs om familiens hele uge:
Turen til Idre Fjäll er sponseret af Visit Sweden