
Casper Christensen med usædvanlig gestus: "Han skal have en dag om året, hvor han er hele verdens centrum"

Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
I 51 år fejrede Casper Christensen sin fødselsdag den 22. august.
Det gjorde han i sagens natur, fordi det er den dag, han kom til verden.
I 2019 kom hans yngste søn Jagger til verden på lige netop sin fars fødselsdag, og "Klovn"-komikeren har derfor valgt at flytte sin fødselsdag til en anden dag.
Det fortæller han i sit seneste nyhedsbrev.
Det er ikke hvilken som helst anden dag, Casper har valgt som sin nye fødselsdag.
- Hjemme hos os er fars dag noget helt særligt. Det er nemlig samtidig min fødselsdag. I virkeligheden er jeg født d. 22 august, men Jagger, vores yngste dreng blev underligt nok også født den 22. august, så jeg opgav min fødselsdato og gav den til ham.
- Han skal have lov til at have den ene dag om året hvor han er “hele verdens centrum”, skriver han.
Når han vågner om morgenen vanker der gaver og morgenmad på sengen.
- Det bytte er jeg faktisk rigtigt godt tilfreds med. Det at være far er nemlig ubetinget den største glæde jeg har i livet. Både for de 2 små og mine 2 store børn.
Casper Christensen er gift med Isabel Christensen, som han har børnene Cooper og Jagger sammen med.
Casper og Isabel blev gift i 2014, og i 2017 kom Cooper til verden, mens Jagger fulgte to år senere.
Komikeren har desuden to voksne børn Cajsa og Marvin fra ægteskabet med Anette Toftgård.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om: