Camilla Arndt taler ud to år efter Bent Fabricius-Bjerres død: Sådan har hun det i dag
Foto: Thomas Laursen
Foto: Thomas Laursen
To år.
Det er efterhånden så lang tid, der er gået, siden den berømte og anerkendte komponist Bent Fabricius-Bjerre gik bort.
Han døde 28. juli 2020. 95 år gammel.
Nu sætter hans hustru gennem 15 år, Camilla Arndt, ord på, hvordan hun har det efter tabet af sin folkekære mand.
Det gør hun i et interview med Billed-Bladet, som mødte enken i weekenden til premieren på operaen "Maskerade".
– Jeg har det godt, og jeg glæder mig til sommeren og til det liv, der nu viser sig for mig, siger hun til ugebladet.
– Så jeg er faktisk ret godt ovenpå, fortsætter hun.
55-årige Camilla Arndt fortæller videre, at hun har masser af sommerplaner forude.
Hun skal blandt andet en weekend til Mallorca, en tur til London og i sommerhus i Rørvig.
Foto: Pressefotograf Mikael Rieck
Bent Fabricius-Bjerre mødte den 42 år yngre Camilla Arndt, der dengang arbejdede som sekretær, til en julefrokost i 2003, og her slog det gnister med det samme.
To år senere blev de gift og forblev sammen, indtil Bent Fabricius-Bjerre gik bort for to år siden.
Bent Fabricius-Bjerre og Camilla Arndt fik ingen børn sammen.
Men komponisten efterlod sig fire børn, som han fik med sin første hustru, Harriet Dessau, som han var gift med fra 1948 til 1975, hvor hun døde som 49-årig.
I 1977 giftede han sig med erhvervskvinden Anne Mechlenburg Warnøe, som han var sammen med frem til, han mødte Camilla Arndt.
Artiklen blev første gang udgivet på Se og Hør. Dette er en redigeret version.