skærmtid børn
Annonce
Familieliv

Bruger dit barn meget tid foran en skærm? Så skal du vide det her

24. marts 2021
Af Aller Creative Studio, annonce for Profil Optik
Foto: Shutterstock
Jo, tak. Vi er nok mange, der kan svare ja til dét spørgsmål. Og derfor er der noget, vi skal være opmærksomme på, hvis man spørger en ekspert.
profil optik

Ok, så det er ikke noget, vi praler med på Instagram, men ja: Vi er mange, hvis børn kender det der med skærme ret indgående. Ikke fordi vi ligefrem parkerer poderne der, men fordi vi en gang i mellem har brug for et øjeblik til at ordne aftensmaden uden råbende rødder om fødderne. Eller fordi det er hyggeligt at se noget sammen på en iPad. Det er i hvert fald afslappende – også for forældrene.

Øjne på arbejde

Det er det bare ikke for børns øjne. For når børn, eller voksne for den sags skyld, sidder med næsen i en skærm, laver vi det, eksperterne kalder nærarbejde. Og det ER altså arbejde for vores øjne.

- Når vi i lange perioder ser på nært hold, overanstrenger vi øjets muskulatur, forklarer Gitte Sørensen, der er faglig chef hos Profil Optik.

Det er f.eks. derfor, at mange børn og unge kan opleve at få hovedpine efter en lang dag foran skærmen. Det svarer egentlig til, at vi sidder med bøjet arm hele dagen og hele tiden spænder op i musklerne. På et tidspunkt bliver det svært at strække armen ud igen, uden det gør ondt. Det er det samme, der sker i øjet. Men hovedpine er ikke den eneste potentielle konsekvens af meget skærmtid:

- Overanstrengelsen af øjnenes muskulatur, som finder sted, når vi laver nærarbejde, kan på den lange bane have den konsekvens, at de udvikler nærsynethed. På den korte bane kan skærmforbruget give trætte og tørre øjne, hovedpine og sløret syn. Og vi ved, at børns øjne er mere følsomme end voksnes.

Halvdelen af verden

At det såkaldte nærarbejde kan føre til nærsynethed, har også WHO konstateret. Og de er også kommet med en forudsigelse:

Hvis udviklingen, som den er i dag, fortsætter, vil halvdelen af verdens befolkning være nærsynede om 50 år.

Vi ser det allerede ske herhjemme. I hvert fald kunne et studie fra Syddansk Universitet for nyligt konkludere, at 18 procent af de 14-17årige danske unge er nærsynede. I tidligere studier lå samme tal på 10 procent. Og i Asien ser man i dag, at mellem 80 og 90 procent af unge, der forlader skolen, er nærsynede.

Så skal vi forældre være bekymrede? Ikke bekymrede, siger Gitte Sørensen, men snarere opmærksomme.

Vi skal være gode til at observere vores børn, fordi vi ved, at det her er vigtigt. Vi ved, at nærarbejde, påvirker deres syn.

Børn foran skærmen

0-7 år

1,6 timer per dag på hverdage

2,2 timer per dag i weekender

8-12 år

3,5 timer per dag på hverdage

4,5 timer per dag i weekender

14-17 år

4,8 timer per dag på hverdage

5,6 timer per dag i weekender

Kilde: YouGov. Undersøgelse fortaget i januar 2020, hvor danske forældre med børn i alderen 0 til 17 år forholder sig til deres børns skærmforbrug.

Flere problemer under corona

Virtuel undervisning, hjemmearbejdende forældre … der er ikke just blevet skruet ned for skærmtiden i løbet af det sidste år.

Det ser optikerne konsekvenserne af, for her kommer forældre og særlige teenagere med trætte, tørre øjne og hovedpine.

- Her under corona har de unge siddet på Teams hele dagen, og det har været anstrengende for deres øjne, så vi ser helt klart en tilvækst af de yngre, der kommer til os med problemer.

- Når skærmtiden måske har taget lidt overhånd i denne tid, så er det jo helt forståeligt. Og børn og unge bruger jo skærm, det er en del af deres (og vores) liv, men vi skal måske være bedre til at være ekstra opmærksomme på, hvordan vores børn bruger skærmene, og hvor længe de bruger dem, så vi passer på deres syn. Det duer ikke at forbyde skærme, men vi skal have gode vaner med dem, siger Gitte Sørensen.

Hvad er gode vaner?

Det efterlader os med et brændende spørgsmål: Hvad kan vi sådan helt konkret gøre?

Svaret er, ifølge eksperten, at der i hvert fald er to ting, vi kan overveje:

- Det er veldokumenteret, at tid og leg udenfor gør en forskel. Mange studier har vist, at når børn opholder sig meget udenfor, så bremses udviklingen af nærsynethed.

- Det, der sker er, at dagslyset er med til at udløse signalstoffet dopamin, og netop det stof menes at være med til at reducere øjets længde. Og det er netop, når øjets længdeakse vokser, at vi udvikler nærsynethed.

Udover den mere kemiske sammenhæng er der naturligvis også et helt andet behov for at orientere sig udenfor, og det er godt for øjnene med denne vekselvirkning mellem at se langt væk og tæt på, fortæller Gitte Sørensen.

Nærsynethed

Som nærsynet har man problemer med at se klart på afstand.

Mild nærsynet giver sig til kende ved, at det f.eks. er svært at genkende mennesker på det modsatte fortov, eller det kan være svært at læse undertekster på fjernsynet.

Svært nærsynede ser deres omgivelser i en udvisket tåge og skal have ting og mennesker helt tæt på øjet, før de kan se klart.

Kilde: Øjenforeningen

Glo ud i luften

Og så er der det med pauserne. Lange skoledage og et socialt liv, der i nogen grad er flyttet ind bag skærmen, kan godt gøre det lidt svært at rive ungerne med ud til en runde rundbold. Så der skal også indendørs skærmpauser til. Og her har eksperten et velafprøvet bud på en huskeregel: 20 – 20 – 20.

- Det går helt enkelt ud på, at man hvert tyvende minut kigger på noget, der er tyve fod (eller bare noget længere væk end skærmen) i tyve sekunder. Det får øjets muskulatur til at slappe af.

Så det betyder egentlig, at ungerne, og nok også vi voksne, skal blive bedre til at glo lidt ud i luften med jævne mellemrum. For vores syns skyld. Ikke dårligt.

Bliv klogere på dit barns syn hos Profil Optik by Synsam

Oplever du, at dit barn kniber øjnene sammen, holder ting meget tæt på øjnene eller lider af hovedpine, så kan det være en god idé at få tjekket dit barns syn. Hos Profil Optik kan du bestille en synsprøve til dit barn. Her vil en autoriseret optiker i en af Profil Optiks mange butikker kunne se, om barnet har brug for hjælp til at kunne se ordentligt. Se mere her.

Læs også