Familieliv

Brok med god samvittighed

af Cristine Gliese Rasmussen 15. november 2010
Du må godt brokke dig. Vi ved godt at du elsker dit barn alligevel, skriver mama.dks gæsteblogger Cristine Gliese Rasmussen.

Allerførst! Tak til mama.dk for muligheden for at blive gæsteblogger den næste månedes tid. Det glæder mig meget. Specielt glæder jeg mig til at møde alle jer, som ligesom mig er mor. Hvad enten det er i maven, eller ude i den virkelige verden. Det kan også være, at dig, som ønsker at blive gravid, kikker forbi engang i mellem - og du er også velkommen! Og lad dig ikke skræmme. Det der med at blive og være mor - det er det skønneste i denne verden.

Faktisk - lad det være sagt med det samme, allerede nu, så ingen misforstår mig: Jeg elsker min dreng mere end noget andet i denne verden. Han er det smukkeste lille vidunder denne verden har set, nogensinde! Og han bliver smukkere og smukkere for hvert lille skridt, han tager.

Cristine Gliese Rasmussen

31 årSyntes du også nogle gange det hele går i hårdknude? Bliver du også træt af barn, mand, slankekur, krøllede puder og Netto mad?Hvis du nikker til ovenstående og kan svare ja til en milliard andre ting, som jeg også kommer ind på på denne blog - Ja, så er vi allerede venner. Og derfor skal du blive hængende her hos mig.Denne blog handler nemlig om alt det, der sker i vores liv. Om vores mænd, jobs, veninder og børn. Om vores deller, drinks og hvorfor vi har for mange af den ene og for lidt af den anden.

Kort sagt - hårdknuden når den er værst og bedst.Jeg glæder mig til at underholde dig og vil så helt enormt gerne læse dine kommentarer - også hvis du ikke er enig!Sådan står der på i min profil beskrivelse på min blog: www.cristinegliese.blogspot.com og det er ikke stort anderledes det, somd er vil stå på denne blog.

Den næste måned er jeg nemlig gæsteblogger her på mama.dk og jeg glæder mig utrolig meget. Jeg glæder mig mest til at dele min hverdag med alle jer, som kæmper de samme kampe, som jeg gør. Altså de kampe der udføres mens man: jonglerer med lortebleer, betaler en rykker, tørrer babymos væk fra væg, sofa, seng, tøj, skulder, hår og en enkelt gang - baller. Kender du dem? Så kender du mig.

Og som beskrivelsen siger, så vil jeg rigtig gerne høre, hvad du mener - også når du ikke er enig. Stay tuned! KH Cristine

Sådan! Så er det klaret - I ved, alt det man skal sige, når man er mor. Det man altid siger, efter man har brokket/skreget/tudet sig højtlydt over en unge, der har skreget i 4 timer, ikke ville indtage føde, og det føde man har forsøgt at proppe i ungen, sidder nu på væggen og en smule i dit hår. Så siger man altid: Men jeg elsker ham jo. Altså virkelig sådan elsker ham,ik? Det skal da heller ikke forstås på den måde...

Mit mantra er; Jo, det skal forstås på den måde! Og ved du, hvad? Det er helt i orden! Og ved du, hvorfor det er i orden? Fordi sådan er der nemlig utrolig mange af os der har det.

Vi har det også som om, at det er en skærebrænder, der syler sig langsomt igennem vores sener, hver gang vi ikke kan stille vores barn tilfreds. Vi har det også som om, at skabningen kun er sat på jorden for at smadre vores hverdag, liv, følelser, hjerte, kærlighed, parforhold, karriere og pengepung. Og vi har det sådan på grund af een ting. Fordi vi elsker.

Det er nemlig det, der er så utrolig svært ved moderskabet; at vi elsker så meget, vil elske så meget og vil give så meget kærlighed, at enhver afvisning føles som det vildeste og mest ødelæggende i denne verden. Og afvisningen kommer som regel fra hovedpersonen selv: dit barn.

Samtidig savner man sit liv, sin mand, sine veninder og sin alenetid. Og oveni hatten skal man også smile og vise barnet frem, se enorm barselsagtig godt ud og dyrke utrolig meget førstegangs mor-med-store-bryster-sex med sin hungrende mand...

Så derfor kære mor, kommende mor eller lige blevet mor; derfor er det ok, når du brokker dig, græder, skriger og syntes, at det hele er noget møg. Og derfor behøver du ikke hver gang understrege, hvor meget du elsker dit barn.

Vi ved det godt - men vi ved også alt det andet!

Så velkommen til min blog. Her får du det i hvert fald af vide!

Med altid KH CristineFølg med på Cristines blog