Familieliv
22. maj 2023

Beyoncé og Jay-Z har købt det dyreste hus i Californien... nogensinde

Hvis Los Angeles har en dronning og en konge, må det være Beyoncé og Jay-Z.
Af: Af Mariah Leitisstein
beyonce

Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Beyoncé og Jay-Z er bestemt ikke kede af det.

I weekenden kom det nemlig frem, at parret har købt et nyt hus. Og det er altså ikke bare hvilket som helst hus.

Nej, parret har erhvervet sig det absolut dyreste hus i Californien, som de har brugt svimlende 200 mio. dollars på. Det svarer i danske kroner til næsten 1,4 mia. Det er desuden også det dyreste hus, der nogensinde er blevet solgt i Californien.

Den enorme ejendom - med sine 2800 kvadratmeter - er beliggende i det eftertragtede kystområde Malibu. Det skriver TMZ.

Beyonce

Selv om prisen har været i den høje ende, så er der noget, der tyder på, at Queen B og Jay-Z har haft held med forhandlingerne.

Hjemmet var nemlig i første omgang sat til salg til 295 mio. dollars (2 mia. kr.), men det har parret altså formået at forhandle ned.

Huset har tidligere været ejet af kunstsamleren William Bell, som købte Malibu-huset tilbage i 2003 for den beskedne sum af 14,5 mio. dollars (100 mio. kr.).

Beyonce

Huset ligger med en formidabel udsigt ud over Malibu

Foto: MEGA

Siden da har kunstsamleren brugt hele 15 år på et bygge og designe om. Og det har åbentbart kunnet svare sig.

Det tidligere største salg af hus i Californien lød på 177 mio. dollars (1,2 mia.).

Beyonce og Jay-Z har dannet par siden 2001 og har tre børn sammen, Blue Ivy og tvillingerne Sir og Rumi.

Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også