Advarsel: Løse iPads i bilen kan gøre stor skade
iPads og andre elektroniske anordninger er efterhånden blevet faste følgesvende for mange barnefamilier, som skal på biltur.
Det er jo så nemt og praktisk, når børnene kan underholde sig selv omme bag i bilen.
Kastes kraftigt fremover
Problemet opstår ved en eventuel hård opbremsning.
Alt, som ligger løst i bilen, vil i disse tilfælde blive slynget fremover med en voldsom kraft.
Vidste du? Så længe bør dit barn sidde bagudvendt i sin autostol
- Ved en brat opbremsning med 70 km/t vil en tablet, som vejer 0,5 kilo, kastes fremover med en vægt, der svarer til 10 kilo, fortæller Carina Henske, der er seniorrådgiver ved Trygg Trafikk i Norge, til Mammanett.no.
Men det er ikke bare ved store hastigheder, at det kan være farligt at have løse genstande i bilen. Ved blot 50 km/t kan man gange vægten på et objekt med cirka ti.
Det betyder, at objekter som iPads, sodavandsflasker, kameraer eller andre ting kan gøre stor skade.
Efter ny test: Advarer mod flere farlige autostole
Køb særlige holdere til iPaden
Andreas Bibow Handeland, der er forbrugerrådgiver i Norges Automobil-Forbund, råder i den forbindelse til, at forældre køber specielle tabletholdere, hvis de vil have iPaden med på biltur. Disse kan fastgøres til sædet eller nakkestøtten foran.
Han gør imidlertid opmærksom på, at kvaliteten på disse kan variere:
– Det findes en række gode anordninger på markedet, men også mange dårlige. Vi anbefaler ikke, at man bruger modeller med svingbar, lang ’arm’ på, da disse kan svinge fremover og ramme chaufør eller passagerer med et smæld, siger han.
Genopliv de gamle rejseaktiviteter
Ellers kan man jo indføre de gamle gode rejseaktiviteter, foreslår Carina Henske med et smil:
– Hvis man ikke har en skærm integreret i hovedstøtten, kan man høre lydbøger, lege ’Skibet er ladet med’, tælle farver på biler osv., siger hun.
Prøv også dette opgavehæfte:
Her kan du se en video, som viser, hvad der sker med løse genstande ved en hård opbremsning:
Denne artikel er tidligere publiceret på Mammanett.no, Løse nettbrett i bilen kan gjøre stor skade