Hverdag
Annonce
Familieliv

7 tips til at få en nemmere hverdag

16. marts 2022
Annonce for Danish Crown
Hverdagen kan hurtigt forsvinde med indkøb, madlavning, rengøring og børnehentning. Drømmer du om en smule mere tid til dig selv, får du her 7 tips til at komme lettere igennem gøremålene.
https://imgix.femina.dk/2022-08-24/Danish_Crown_Primary_logo_Red_RGB_100x100.png

Klokken er 16, og du har fri fra arbejde. Børnene skal hentes, hunden skal luftes, der skal måske købes ind og laves mad, vaskes op og vaskes tøj. Klokken er nu 22, og du er først lige kommet igennem alle dagens gøremål, da dit smartwatch gør dig opmærksom på, at du skal i seng nu for at få dine otte timers søvn.

Vi kan desværre ikke hjælpe dig helt af med hverdagspligterne, men vi kan måske inspirere dig til at effektivisere dem en smule, så du kan få mere tid til det, der betyder noget.

Derfor får du her syv tips til at komme lettere igennem alle hverdagens gøremål.

1. Lav ugentlige madplaner

Det virker uoverskueligt, det øjeblik man sætter sig ned for at planlægge hele næste uges madplan og indkøb – men resten af ugen er det altså enormt tidsbesparende. Så gør dig selv en tjeneste, og tænk frem i tiden. Ofte kan du også spare en del penge på at planlægge og samle dine indkøb frem for at købe ind klatvis.

2. Få en hundelufter

Har I en firbenet derhjemme, kan det ofte lette ikke at skulle ud af døren med det samme for at lufte vuffer efter arbejde. Måske der bor et barn længere nede af vejen, som ville elske at få lov at gå en eftermiddagstur med hunden? Det kan også være, du selv har et barn, som meget belejligt kunne lufte den efter skole?

3. Spis færdigretter

Lad være med at bruge i timevis i køkkenet, hvis du ikke har lyst. Måske du kan indføre en ugentlig dag med færdigretter, så du får mere tid til familien eller til dig selv. Og inden du affejer muligheden, så understreger vi lige, at der altså absolut intet er galt med færdigretter! Faktisk har Danish Crown lanceret en ny serie, hvori flere af dem er nøglehulsmærkede og derfor sundere alternativer til traditionelle færdigretter. Kødet er dansk og friskt, og så kan du servere maden inden for blot et kvarter. Det er da tidsbesparende!

Psst … Sådan får du færdigretten til at se hjemmelavet ud:

4. Lav samkørselsordninger

Turene kan godt blive lange frem og tilbage fra legeaftaler, fodboldtræninger og svømmetimer, så spørg eventuelt de andre forældre, om I kan lave en form for samkørselsaftale, så du måske kun skal køre en enkelt gang i ugen frem for tre. Tænk bare på alt det, du kunne nå!

5. Anskaf dig en robotstøvsuger

Åh, den kære rengøring. Ofte bruger man mere tid på at grue over den end på rent faktisk at gøre rent, men du kan altså slippe for begge dele (i hvert fald på støvsugningsfronten) ved at alliere dig med robotterne. Vi har vel opfundet dem af en grund, ikke? Med en robotstøvsuger, der gør løbende rent, slipper du for at blive konfronteret med en ophobende mængde nullermænd i løbet af ugen, og så kan du bruge dit nyfundne overskud på langt sjovere ting. Du kan selvfølgelig også anskaffe dig rengøringshjælp, hvis det er en af dine helt store hurdles – ofte er det det hele værd.

6. Få hjælp fra børnene

Der er aldrig gået noget af nogen for at hjælpe lidt til derhjemme. Og hvad end du er tilhænger af lommepenge eller ej, så kan du uden tvivl godt få lidt hjælp fra familiens yngste. Lette opgaver som at tømme opvaskemaskinen, hænge tøj op eller at vande havens blomster kan gøre din dag lettere, når du kommer hjem – og give dig mere tid med børnene, hvilket jo er i alles interesse, selv om de måske brokker sig en smule undervejs.

7. Slip for at sortere (lige så meget) vasketøj

Har du pladsen, er her et tip, de fleste kan få gavn af: Lad være med blot at have en enkelt vasketøjskurv. Har du en til henholdsvis hvid, sort og kulørt tøj, gør du sorteringen langt lettere og mere effektiv.

https://imgix.femina.dk/2022-08-24/packs.jpg

Frisklavede færdigretter fra Danish Crown

Med færdigretterne fra Danish Crown kan du få et frisklavet, familievenligt måltid på under 15 minutter. Kødet er dansk, og så er det allerede krydret og skåret, så du blot skal mikse det med det grønne tilbehør. Flere af produkterne i serien er nøglehulsmærkede og et sundere alternativ til traditionelle færdigretter, da de indeholder mange fibre og fuldkorn og har et mindre indhold af fedt, sukker og salt – helt uden at gå på kompromis med den gode smag. Se mere her.

Læs også