Familieliv

5 kreative lege, du aldrig selv havde fundet på

13. marts 2019
af Kathrine Graa
Foto: Panthermedia
Har du svært ved at finde på lege til at aktivere dit barn? Her får du 5 kreative lege, dit barn vil elske.

Lege er pivvigtige for dit barn. Ikke nok med, at det er sjovt at lege, så er der også en hel masse læring ved leg. Heldigvis findes der tusindvis af lege. Der er rollelege, hvor barnet kan få bearbejdet dets følelser gennem en anden karakter. Moslelege, hvor barnet får lov til at tumle og udvikle dets motoriske sans. Og så dét, der er in lige nu: Sanselege - særligt dem med fokus på den taktile sans.

Den taktile sans er berøringssansen. Det vil sige, at det er sansen, der opfanger kulde/varme, tryk, smerte og strukturere. Behagelig stimulering af denne sans skaber velvære og ro og reducerer stress. Berøringslege er ikke kun vigtige, fordi de skaber en kropsforståelse for barnet, de sætter også gang i hjernen gennem impulser, der bliver sendt op til hjernen, mens dit barn leger. Herunder finder du fem forslag til kreative aktiviteter, du kan lave til dit barn - Kriblekongen-style.

"Er det fedt for børnene, så er det også fedt for mig"

Kristina Wildenhoft, pædagog og moren bag Instagram-kontoen Kriblekongen, bruger al sin tid på at udarbejde sanselege til sine børn. Det gør hun, fordi hun mener, at det er vigtigt at træne barnets sansesystem fra en ung alder.

Hvad er sanselege?

- Sanselege er sanseintegration. Alt vi gør kommer igennem sanserne. Så jo flere sansekanaler, der er i gang, jo bedre tager hjernen imod, og hjernen vågner op. Så at stimulere balancesansen gør, at man øger koncentrationsevnen. At lege med is, er en sanseleg. Jeg elsker islege, fordi de giver så mange indtryk. Først er det koldt, så er det vådt, én isklump er tungere end en anden osv. Alle sanserne bliver brugt, uden at barnet selv ved det.

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: 5 ting, du skal være opmærksom på, når du opdrager dit barn

Hvorfor er leg vigtigt?

- Leg er et helt andet univers, hvor vi kan prøve nogle helt nye ting af. Det er det fede ved leg. Rollelege, for eksempel, er virkeligt vigtige, fordi barnet får bearbejdet nogle følelser. Man skal huske, at børn hele tiden prøver at forstå. Derfor elsker de sanselege. Så lærer de, hvad der gør ondt, hvad der er rart, hvad der er godt. For eksempel lærer de, at hvis man hopper, så falder man, der lærer de jo om tyngdekraften.

Hvor får du inspirationen fra?

- Jeg kender mine børn bedst, så jeg ved, hvad de har brug for. Derfor leger vi lege, som mine børn er betaget af i den givne periode. Hvad synes barnet er sjovt? Lav en leg ud fra det. Find ud af, hvad der giver mening for jer. Man kan bruge alt, hvad man har i hjemmet.

- Men her er det vigtigt at pointere, at jeg også laver de her aktiviteter, fordi jeg selv synes, det er sjovt. Mange forældre synes oftest, det er kedeligt at lege børnelege, men så handler det om at finde en leg, man selv synes er sjov. Det skaber nærvær og kontakt til dit barn.

LÆS OGSÅ: 5 lyde, din baby laver – og hvad de betyder

Leg med is

Leg med æg

Leg med sand

Leg med snot

Leg med frø

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også