Annonce
Familieliv

3 vilde ting, der sker med dit barns krop i de første leveår

af Aller Creative Studio, annonce for Lactocare 28. januar 2021
Foto: Shutterstock
De ser helt færdige, om end en anelse fedtede, ud, når de kommer til verden, men de små poders udvikling er altså stadig i fuld sving.

Vi følger måske med, mens de ligger og bobler rundt inde i maven. For det er da ret sjovt at tænke på, at den lille derinde pludselig har fået negle, eller nu er på størrelse med en mango.

Så kommer fødslen, den store kærlighed og de søvnløse nætter. Dage med grin, gylp og gråd.  Og her taler vi altså ikke kun om babyen. Det er lidt af en tur i den store følelses-rutsjebane at få et barn.

Inden i den lille baby er der også gang i den, og der sker en vild udvikling i de små kroppe. En udvikling, vi måske ikke konkret kan se, men som vi i dén grad mærker.

Det kan f.eks. være meget rart at vide, at…

… det er hjernens skyld, når den lille ikke vil høre efter. Når børnehavebarnet nægter at blive på fortovet på jeres gåtur, selvom du lige har sagt det, er det ganske enkelt fordi, hun ikke kan huske det. Hun kan derimod sagtens komme i tanke om, hvor I gemmer småkagerne derhjemme.

Det hele skyldes fedtet i hjernen. På dette tidspunkt er børns hjerne i gang med at danne en masse fedt, som er nødvendigt for at sikre, at forbindelserne i hjernen virker optimalt, og at informationerne kommer de rigtige steder hen. Men hjernen er ikke helt færdig med at danne fedt ved tindingelapperne, hvor hukommelsen sidder. Så den lille har kun korttidshukommelsen at trække på. Det betyder, at informationerne skal være lystbetonede og gerne henvise til noget, som barnet har set – ellers ryger hele molevitten lige så hurtigt ud, som det ryger ind.

Den sidste del af hjernen, som får forbindelserne i orden, er pandelapperne. Det sker typisk omkring syvårsalderen, og igen i puberteten, og så er ballet altså åbent for mere abstrakt tænkning, fokus og koncentration.

En udvikling, der giver den gas…

… er børns tarmsystem. Altså, tænk lige over det: I mors mave får de næring direkte ind i blodbanen, så fødes de, og de små systemer skal pludselig håndtere luft og mælk, og inden længe grød og rugbrødsmadder. Alt sammen inden for et par år. Tal lige om at være forandringsparat.

Her er tarmfloraen vigtig. Op mod 70 procent af vores immunforsvar hører hjemme her, og det skal ’læres op’. Under fødslen får spædbarnet overført bakterier fra moderen, og her dannes grundlaget for den lilles tarmflora. I de følgende år opbygges tarmfloraen, og immunforsvaret bliver klogere og klogere.

Lactocare Kids

LACTOCARE Kids er mælkesyrebakterier på tabletform til børn fra tre år. Tabletten, der både kan tygges og synkes, har en sød smag af ananas, og indeholder to slags levende mælkesyrebakterier og vitamin C. Køb det her.

Det er ikke til at se, hvis man ikke lige…

… ved det, men børns synssans er faktisk først færdigudviklet, når de er omkring seks år gamle. Relativt praktisk, når man tænker på, at det er her, de fleste starter livet på skolebænken.

Et nyfødt barn kan på en halvmeters afstand se det, der svarer til det øverste symbol på synstavlen i lægeværelset. Det symbol kan en voksen med normalt syn se på 60 meters afstand! I praksis betyder det, at den lille kun kan se moderens brystvorte tydeligt. Og det er vel egentlig logisk nok, at det forholder sig sådan – barnet har jo ikke kunnet træne synssansen inde i den mørke mave.

I løbet af de første uger begynder barnet at kunne se næser og øjne i ansigtet og farver som rød og grøn. Allerede to måneder gammel kan hun fokusere lige så godt som en voksen, mens detaljesynet, evnen til at skelne små objekter, først er færdigudviklet i to til fireårsalderen. Op mod de seks lys i fødselsdagskagen bliver børns synsfunktioner mere og mere sikre.

Om Lactocare Kids

Mælkesyrebakterier er naturligt til stede i vores egen mave-tarmkanal, hvor bakterierne producerer mælkesyre. Lactocare Kids er et kosttilskud med ananassmag til børn fra 3 år, som indeholder 5 milliarder mælkesyrebakterier. Se mere om Lactocare Kids her.

Kilder: ann-e-knudsen.dk, Ojenforeningen.dk, Videnskab.dk, Rigshospitalet.dk, mfl.