Liv

​Evas første jul efter skilsmissen: “Jeg var i granatchok”

af Susanne Cordes 15. december 2020
Foto: Marie Hyld
Den første jul, efter Eva blev skilt, var hun i chok. Hun savnede sin søn, og alt var forkert. Men Eva valgte at bruge den erfaring til at tænke ud af boksen og finde nye måder at være sammen med andre mennesker i julen. Så vigtig er den ene aften om året heller ikke, mener hun.

Da julen stod for døren i december 2012, så intet i Evas liv ud, som hun havde regnet med bare et halvt år før. Midt på sommeren blev hun skilt. En skilsmisse, der var ligeså hurtig, som den var hård og dramatisk. Hendes nu eksmand flyttede til USA, og i stedet for at være en del af den lille familie, hun havde regnet med skulle holde i mange år fremover, stod hun som single og alenemor til en to-årig dreng.

– Jeg var i granatchok, fortæller Eva om det halve år, der fulgte efter skilsmissen.

På trods af de flossede følelser blev Eva og hendes eksmand enige om, hvordan julen skulle forløbe. Deres fælles søn skulle holde jul med dem begge. Først med Eva den 23. december og dagen efter med sin far og hans familie i Danmark. For Eva havde juleaften aldrig betydet det helt store. Det var ikke datoen, der var afgørende, så længe hun fejrede jul med sin søn på et eller andet tidspunkt, fortæller hun.

“Jeg følte mig helt forkert”

Efter lillejuleaften, hvor hendes søn dansede om juletræ og åbnede gaver sammen med Eva og hendes forældre, regnede hun derfor med, at julen 2012 var et overstået kapitel for hende. Sådan blev det dog ikke helt.

– Min mor og stedfar havde været så søde at invitere mig med på et kroophold på Møn den 24. december. Alt var, som det skulle være. Der var ild i pejsen, julestemning, julepynt og hyggestemning. Maden var lækker, selv om den jo ikke var hjemmelavet på samme måde, som den plejede at være.

LÆS OGSÅ: "Jeg bliver ikke mindre muslim af at holde jul"

- Der var alt det, der skulle være. Men det hele var så weird. Jeg var stadig i chok. Alt omkring mit liv var stadig så nyt for mig. Alle de andre gæster var ældre mennesker, og jeg følte mig helt forkert. Jeg kan huske, at jeg græd mig i søvn. Jeg var simpelthen så ked af det.

Den første jul

 

For de fleste af os skal julen helst være, fuldstændig som den plejer. Men indimellem giver livet os et slag eller tager en uventet drejning, der påvirker både hverdagen og faste traditioner. I vores adventsserie kan du gennem fire uger læse om den jul, der for fire kvinder blev den første, hvor alting var helt anderledes.

 

Følelser, som Eva aldrig bevidst havde forbundet med jul, overmandede hende den julenat.

Hun regnede med at have sat et stort, effektivt ‘tjek’ ud for juleaften aftenen før, men hendes livssituation var for kaotisk til, at hun formåede at forholde sig så afklaret til julen, som hun havde forventet.

– Jeg er virkelig ikke ellers en specielt juleromantisk person, men der kom alligevel en hel masse følelser op omkring det at være en familie. Jeg savnede at være en del af en større familie. Jeg savnede følelsen af samhørighed. Jeg savnede min søn. Og så lå jeg der i en fremmed seng med mine forældre inde ved siden af. Det var helt forfærdeligt, fortæller hun.

Eva besluttede, at julen ikke skulle være en trist affære fremover. Hun ville hellere se højtiden som en mulighed for at være sammen med andre mennesker på nye måder.

På den måde blev den første jul efter skilsmissen også et vendepunkt i forhold til at gribe livet som fraskilt positivt an og se muligheder fremfor begrænsninger i den nye familiesituation.

– Jeg er ovre det med at sidde og savne, at vi er en familie nu. Jeg kan godt lide at holde jul for min søn, for det betyder noget for ham, men ellers synes jeg mest, at julen er hårdt arbejde. Hvis det ikke var for min søn, er jeg slet ikke sikker på, at jeg holdt jul, siger hun.

LÆS OGSÅ: Julies mand døde af Alzheimers før jul: "Jeg var mentalt udmattet. Det var et væmmeligt sted at være"

Sønnen i fokus

Evas søn får stadig lov at holde jul to gange. Som oftest holder Eva jul med ham inden den 24., og så er han sammen med sin far derefter. Eftersom Evas eksmand bor i USA, er der tit en del logistik, der skal gå op, og hun har det fint med at være fleksibel.

– Vi havde en hård skilsmisse, men vi er faktisk utroligt enige om, hvordan vores søn skal opdrages. Det var vi også inden skilsmissen. Det er så skønt, når vi nu ikke kunne finde ud af at være et ægtepar, at vi så kan finde ud af at være forældre til vores søn. Vi prøver at nedtone den ene aften lidt, men vi holder begge jul med and, flæskesteg, risalamande og gaver.

– Jeg ved ikke, om det er en overlevelsesting, men jeg har affundet mig med, at jeg holder jul med ham en eller anden given dato, og så er det ligesom det. Så har jeg ikke svært ved, at han også tager af sted med sin far og holder jul.

Alternativ juletænkning

De fleste tænker på julen som en højtid, der forløber efter en helt bestemt drejebog og med den nærmeste familie som fast inventar, men siden den første jul efter skilsmissen har Eva prøvet en del forskellige juleaftensmodeller af. Hun understreger også, at det hjælper ikke at tillægge juleaften så afgørende en betydning.

– Siden jeg er blevet skilt, har jeg altid tænkt kreativt. Jeg har ikke haft lyst til at sidde alene med mine forældre juleaften, for dem er jeg sammen med, når jeg holder jul med min søn. Det ville virke fjollet at køre hele baduljen igennem igen med risalamande og julemad en aften eller to efter med de samme mennesker. Så jeg vil helst noget andet, fortæller hun.

Det ‘andet’ har ført Eva vidt omkring. Hun har for eksempel prøvet at holde Singleplus-jul, hvor syv-otte mennesker, der aldrig havde mødt hinanden før, hver havde en ting med til julebordet og holdt jul sammen.

Hun har været frivillig i Eventyrjul, en non-profit organisation, der arbejder for at give socialt udsatte børn og deres forældre en god juleaften. Det var en givende oplevelse, og det gjorde hun med egne ord gerne igen. Og et år endte hun med at redde julen for eksmanden og hans nye kone, der skulle holde jul med Evas søn den 24.

– Deres julearrangement var gået fløjten i sidste øjeblik, og de stod i Danmark uden noget som helst juleagtigt. Jeg havde jo lige holdt jul, så vi proppede deres bil med mit juletræ og min julepynt. De fik også resten af sovsen med. Det var rigtig fint. Det føltes godt at kunne hjælpe dem til at få en god aften, siger Eva.

LÆS OGSÅ: Kræftramte Fie: "Det er en gave at få lov til at opleve endnu en juleaften"

Gode og dårlige erfaringer

To juleaftener stikker særligt ud blandt de modeller, Eva har prøvet af. Den ene endte uventet med at blive en af de værste, og den anden gik hen og blev den bedste juleaften, Eva indtil nu har prøvet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– For nogle år siden havde jeg en kæreste, som jeg holdt jul med hos hans forældre. Hverken han eller jeg skulle være sammen med vores børn den 24. Men hans søster og svoger var der med deres børn. Det var ikke, fordi der var nogen, der gjorde noget forkert. Alle var virkelig søde. Men det føltes helt forkert for os begge to at sidde der med glade børn, der fik gaver, og mærke alt det barnlige, der er i julen, når vores egne børn ikke var der, fortæller Eva.

Den bedste jul var til gengæld en juleaften, som hun valgte at holde sammen med to gode veninder. Den ene skulle også holde jul uden sine børn, og den anden har ikke børn. De tre veninder holdt sig ikke tilbage men dækkede det helt store julebord og gik all in på den store, traditionelle julemenu.

– Det var det mest veldækkede julebord, man kunne forestille sig med hvide og brune kartofler, flæskesteg, and og risalamande. Så hyggede og smovsede vi, og så gik vi i byen. Det var første gang i mit liv, jeg prøvede at gå i byen juleaften, og jeg var et par og 40. Vi kom først hjem næste morgen. Det var den bedste jul. Der var ingen forventninger, eller noget vi skulle leve op til. Det var bare os, og vi grinede, til vi fik ondt i maven.

Muligheder giver frihed

For mange vil det altid være et tab at være uden deres barn eller uden familien juleaften. Der er noget ved den mørke tid, der kalder på familiesammenhold og traditioner. Men Eva har valgt ikke at lade sig tynge af den melankoli, der kunne ligge i tabet og i stedet gribe den frihed, det også rummer. Det er også et budskab, hun gerne vil give videre til andre, der er blevet skilt.

– I årene lige efter skilsmissen handlede det om at holde mig beskæftiget og holde melankolien væk. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke stadig kan få et stik af melankoli, men nu føler jeg mig mere som en fri fugl. Jeg er fri til at spørge mig selv: Hvad har jeg lyst til? Har jeg lyst til at sidde i ragsokker derhjemme? Skal jeg tage på yogaretreat?

Ingen af de ting har jeg prøvet endnu, men hvem ved? Julen bliver mindre og mindre vigtig for mig for hvert år, der går.

I år overvejer Eva at holde jul på en helt ny og radikal måde, nemlig sammen med sin eksmand, hans nye kone – og selvfølgelig sin søn.

– Det kunne vi aldrig have gjort det første år. Vi havde alt for mange følelser i spil. Men nu har vi talt om, at vi måske skal prøve det. Tiden har virkelig været vores ven på det punkt, og jeg er overbevist om, at det kommer til at blive hyggeligt.

Af hensyn til sin familie optræder Eva i denne artikel ikke med sit efternavn.