En hobby gjorde 4 kvinder til veninder - og forretningspartnere

Tråden i garnnøglet trækkes ud, før den igen bindes sammen af strikkepindene. Men her er det ikke kun garn, der smukt bindes sammen og skaber noget nyt – det samme gælder venskabsbånd.

For det var netop, da garnnøgler blev forvandlet til alt fra sweatre til sokker, at de fire kvinder bag Garntopia fandt hinanden.

Året var 2018. Det var sidst i august. En ny årstid og nye muligheder stod for døren, da de fire kvinder, som startede Garntopia, mødtes: Carina, Mari, Taja og Pia. Trods forskellige personligheder og baggrunde havde de alle én ting til fælles: De elskede at strikke, men savnede nogen at dele hobbyen med.

Alle var aktive på Instagram med hver deres strikkeprofil. Det var sådan, Mari og Pia kom i kontakt. Og samtalen – ja, den begyndte selvfølgelig med garn.

– På det tidspunkt var dansk garn ikke tilgængeligt i Norge. Pia og jeg tænkte, at det måtte vi gøre noget ved. På hver deres Instagram-profil delte de et opslag: »Er der nogen, der synes, det lyder spændende?«

Sådan kom de i kontakt med Carina og Taja.

Ingen af dem kendte hinanden på forhånd, men begge havde set opslaget, Mari havde delt, og svaret, at de var interesserede og kunne lide idéen. Mari og Pia inviterede dem til et møde for at brainstorme idéer. Men det var ikke til mødet, de mødte hinanden for første gang. Det skete tilfældigvis dagen før.

De bryder ud i latter, før de begynder at forklare, hvordan skæbnen nærmest førte dem sammen.

– Aftenen før, vi skulle mødes, var der nemlig et strikkearrangement med quiz. Og der var vi alle sammen. Det var dér, Taja og jeg mødtes. Vi sad ved samme bord, strikkede, snakkede og havde det virkelig hyggeligt, fortæller Carina.

Hun stopper et øjeblik, før hun tilføjer:

– Jeg kan huske, at vi begge så Mari, men hun var jo lidt af en strikkekendis, så vi turde ikke gå hen og tale med hende.

Dagen efter var det tid til selve mødet.

– Pludselig stod Taja i gangen. Hun, som jeg havde siddet sammen med til strikkequizzen aftenen før. Vi vidste ikke, at det var os to, der skulle til møde med de andre. Det var tilfældigt – og virkelig sjovt, siger Carina.

Derfra gik det slag i slag. Fra de fire kvinder mødtes, til de åbnede butikken, gik der kun et par måneder.

– Vi havde så god kemi fra starten, selvom vi er fire forskellige typer med fire forskellige baggrunde. Når man deler den samme passion for sin hobby, så falder tingene som regel i hak, fortæller Mari.

– Og så er det en fordel, at vi har forskellige baggrunde og styrker. Det kommer virkelig til gavn, når man starter virksomhed sammen. Jeg tror, vi alle var et sted i livet, hvor spørgsmålene »er det her, jeg vil være?« og »er det det her, jeg vil?« fyldte meget i vores hoveder. Det føltes meget rigtigt at gøre det.

For dem blev strikning mere end bare en hobby. Den førte dem sammen både som veninder og som forretningspartnere.

– Strikning er meget socialt, og der er mange arrangementer og aktiviteter bygget op omkring det. Hele denne butik er jo netop skabt med det som udgangspunkt, siger Carina.

De mener, at strikning er et fællesskab, man let bliver en del af, netop fordi man deler den samme interesse. Mari mener også, at strikning er en god samtalestarter.

– Mange bruger meget tid på at strikke, og det giver dem glæde. Det er let at komme i snak med andre, der har samme hobby. Man kan jo sidde en hel aften og tale om strikning og garn.

– Lidt ligesom når min mand møder nogen, der holder med det samme fodboldhold – så skal der ikke meget til, før de finder tonen. Sådan er det også med strikning. Det er en fin og naturlig indgang til en samtale.

Den 10. november 2018 åbnede de garnbutikken Garntopia.

– Der gik kun tre uger fra kaffemødet, til vi havde oprettet et ApS. Det skyldes nok, at vi kommunikerede godt og mødtes ofte, fortæller Taja.

Mari og Pia havde længe drømt sig væk og kigget på mulige butikslokaler. Da de også fik Taja og Carina med, tog de fire kvinder ud for at se på et sted, de havde fået øje på.

– Da vi kom ind, besluttede vi os ret hurtigt. Jeg tror, vi alle tænkte: »Hvorfor ikke? Livet er kort – lad os gøre det.«

Skulle I se mange steder, før I besluttede jer?

De griner.

– Nej, det var kun det ene.

I dag ser butikken helt anderledes ud end ved åbningen. Lokalet på Fyrstikktorget i Helsfyr i Oslo havde tidligere huset en blomsterbutik.

– Da vi overtog det, så det jo trist ud. Alt var helt hvidt, og meget var revet ned.

Men det lod de sig ikke stoppe af. Dagene op til åbningen gik med at male og købe alt fra garn til hylder og lamper.

– Vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til. Det tager tid at bygge en butik. Elektrikeren nåede ikke at blive færdig til åbningen, så vi købte nogle lamper i Ikea og gik rundt med lommelygte, griner Mari.

Så kom den store åbningsdag.

– Vi var skrækslagne for, at der ikke ville komme nogen, men da vi kiggede ud, stod der en lang kø.

Køen begyndte at danne sig allerede en time før åbning. De tror, at interessen ikke kun handler om strikning, men også om fællesskabet.

– Det handler nok i høj grad om venskabet og de relationer, man får gennem strikning.

Forud for åbningen oprettede de en Instagram-profil for butikken, hvor de delte rejsen frem mod åbningen med deres følgere. Mari mener, at det har bidraget til et endnu tættere forhold til kunderne.

– Vi har hele tiden forsøgt at have en dialog med dem. Jeg tror, mange føler, at butikken også er lidt deres – de har jo været med fra starten.

– Det er dejligt at have kunder, man kan tale meget med. Det bliver også en form for venskab.

Selvom de alle er passionerede strikkere, havde ingen af dem erfaring med at drive butik. Da de startede, var de fire – i dag er de tre: Taja, Carina og Mari.

– Hvordan var det at give slip på det trygge for at satse på noget helt nyt?

Carina ser på de to andre, før hun begynder at fortælle:

– Vi har gjort det gradvist, lidt efter lidt.

Taja var på barsel, da butikken åbnede. Men selvom hun var på barsel, stod dagene ikke stille – meget tid blev tilbragt i garnbutikken.

– Vi gjorde jo alting selv. Alt fra at skrue hylder op og lave webshop til at bestille varer og få butikken op at køre. Det blev mange frivillige timer ved siden af livet uden for butikken.

– Når jeg ser tilbage på det, var det lidt vanvittigt – men jeg er glad for, at vi gjorde det.

De bliver stille et øjeblik, mens de tænker over processen, de har været igennem sammen. De tre veninder tror, at deres forskelligheder har gjort dem stærkere.

– Vi er meget forskellige, men det har fungeret godt, fordi vi hver især har vores styrker og supplerer hinanden.

Mari fortæller, at de lærte hinanden at kende meget hurtigt.

– Vores venskab har haft en stejl læringskurve. Man lærer hinanden at kende på godt og ondt, når man er så tæt på hinanden. At vi deler en hobby, har gjort båndet endnu stærkere. Jeg tror ikke, nogen af mine venner kender mig lige så godt som jer.

Taja og Carina nikker. For starten var intens, med meget stress og arbejde.

– Vores forskellige sider kom hurtigt frem. Det er krævende at drive butik, og så har man måske ikke samme overskud til andre venner. Når dit sociale liv foregår på arbejdet, er det en fordel at have gode veninder som kolleger, siger Taja.

Carina nikker og tilføjer:

– Det er fordelen ved at drive virksomhed sammen som venner – at man kan give og tage og holde til både gode og svære perioder. Det bliver ikke så firkantet.

Fra at være dem, der lidt nervøst mødte op til andres arrangementer, er de nu selv arrangører af deres egne strikkeaftener. Måske er de også med til at skabe lige så stærke venskabsbånd for andre gennem hobbyen – sådan som de selv engang gjorde.

Carina ser tilbage og reflekterer over, hvordan hun har udviklet sig gennem årene:

– Det er virkelig hyggeligt, men også lidt mærkeligt. Jeg er egentlig ret introvert og gik fra at sidde stille i hjørnet til arrangementer til selv at være den, der arrangerer dem. Det er jeg meget stolt af.

Det er ikke kun de andre kvinder fra Garntopia, Carina har lært at kende gennem hobbyen. Før hun mødte veninderne, brugte hun Instagram til at finde andre, der strikkede.

– Så vær ikke bange for at tage kontakt. Læg et opslag op på Instagram og skriv, at du gerne vil finde strikkevenner.

– Jeg havde selv ingen i nærheden, der strikkede, og skrev: »Er der nogen, der strikker og bor i nærheden og har lyst til at mødes?«

– Så mødte jeg så mange dejlige mennesker. En af dem blev hurtigt en nær veninde – jeg blev endda inviteret til hendes bryllup tre måneder senere. Så man kan få virkelig gode venner, hvis man bare tør.

Nu håber de, at deres historie kan inspirere andre.

– At tage til strikkearrangementer er en god måde at få venner for livet på. Der kommer ofte mange alene, og de er i samme situation. Strikning er en social hobby, og det er let at komme i snak med andre.

De tænker tilbage på deres egen venskabshistorie, før Mari tilføjer:

– Det var jo lidt sådan med os også. Vi er ret forskellige og havde måske aldrig mødt hinanden, hvis det ikke var for strikningen. Den førte os sammen.