
Liv
24. juli 2025”Det er ubeskriveligt, når 5000 unge hopper i takt til Den knaldrøde gummibåd”
Sommer, sol og knaldrøde gummibåde fylder godt i Birthe Kjærs travle højsæson. Til gengæld står spontanitet i afslappet selskab øverst på hitlisten, når hun endelig selv smider sig i en liggestol.
Af: Gitte Madsen

Lange flyture er ikke umagen værd længere. Birthe Kjær foretrækker at holde ferie i Europa.
Foto: Lars H. Laursen.
Hvad er dine sommerplaner i år?
– I år har jeg og mit dejlige orkester Feel Good Band sommeraftaler med publikum over hele landet. Vi skal blandt andet på festival på Samsø, i Jelling og i Gentofte. Jeg er så vant til at arbejde i weekender og om sommeren, så det tænker jeg slet ikke over. Koncerterne er jo udendørs, så jeg kan se og have god kontakt med publikum, og det elsker jeg. Turnéplanen er stram, men min private feriekalender er til gengæld helt tom og klar til spontane ideer. Det er præcis, som jeg kan lide det.