Annonce
Liv

Derfor er det så ski… hamrende svært at få ungerne væk fra skærmen

af Aller Creative Studio i samarbejde med Red Barnet 11. februar 2021
Foto: Shutterstock
Der er en god grund til, at det kan være lidt svært for forældre at forstå, hvad der er på spil.

Der er som om, der ikke spilles helt så mange runder rundbold på villavejene længere. I stedet er gamerstole flyttet ind på værelserne, og det er en udfordring at få ungerne væk fra skærmene.  

Og det kan føles svært for os forældre. For vi forstår det ikke helt. Hvorfor er den ’streak’ på ’Snappen’ så vigtig? Hvorfor skal selv de mindste dagligdagsting opleves med en telefon i hånden? Hvorfor i alverden sender de unge nøgenbilleder til hinanden? Og hold nu fast: Måske gør din egen teenager det også?

Hvis det sidste skulle ske, så skal du ikke gå i panik, selvom du ikke forstår det. Du skal heller ikke tænke porno eller skælde ud.

Mere om det senere.

… men hvad blev der af bare at TALE og VÆRE SAMMEN med hinanden, sukker vi.

Derfor er det så svært at forstå

Det gør vi, fordi der er en ”digital generationskløft” mellem os, fortæller Mai Holm Hviid, som er projektleder og analysemedarbejder hos Red Barnets rådgivningsservice SletDet.dk. Her hjælper de børn og unge, som har oplevet krænkelser eller mobning online. For mange forældre er det svært at sætte sig ind i det liv, børn og unge har på nettet, for det adskiller sig fra den måde, vi som forældre er online på, forklarer hun.

- Tag f.eks. billeder. Vi forældre er vant til, at billeder er noget, vi tager for at dokumentere – det kan være fødselsdagen eller ferien. Børn og unge derimod kommunikerer med billeder; det er en integreret del af den måde, de taler med hinanden på.

Så når vi synes, det er pænt mærkeligt, at der partout skal sendes en million billeder af tilsyneladende ligegyldige ting, så er det, fordi vi har overset den del af deres samtale. Det, de taler om, er til gengæld ret genkendeligt. Det handler om venskaber, sex og kærlighed.

- Det kan godt være, de gør det på en anden måde, end vi gjorde i vores barndom, men temaerne er ikke så anderledes i dag, siger Mai Holm Hviid.

Nøgenbilleder

Én af de problematikker, som Red Barnets rådgivningsservice SletDet ser ofte, handler om intime billeder – f.eks. nøgenbilleder. Nogle oplever måske at det billede, de sendte til kæresten, pludselig er delt med andre. Det er krænkende. Og i øvrigt ulovligt. Det er også en krise for den unge. Så hvordan forholder vi os til denne del af de unges digitale liv? Hvorfor deler de overhovedet den slags med andre? Det gør de, fordi den er en del af udforskningen af deres egen seksualitet. Af deres krop. Det har unge sådan set altid gjort – nu gør nogle det bare online, forklarer Mai Holm Hviid.

Det er ret let at springe til den enkle løsning her: Formaninger og forbud. For hvis de unge ikke deler de her billeder online, så er den potte vel ude?

- Vi kan godt komme til at sige til vores børn, at de aldrig må dele nøgenbilleder af sig selv, men når vi gør det, er vi også med til at sige, at det til dels er deres egen skyld, hvis de billeder så pludselig deles på nettet. Og vi skal væk fra skyld og skam her. Det kan de unge ikke bruge til noget. Selv hvis barnet eller den unge har delt et intimt billede af sig selv, uden der er sket en krænkelse, har det heller ikke gavn af følelsen af skyld og skam.

- Det at udforske f.eks. sin seksualitet med billeder forstår vi ikke, men børn og unge gør de her ting med kameraet i hånden, så at sige. Så det handler om at få voksne til at åbne øjnene for, at måden at kommunikere på er anderledes. Man klæder ikke sine børn ordentligt på, hvis man ignorerer en stor del af mange børns livseksperimenter. Som bare foregår digitalt.

Hvis det kommer til at gøre ondt i det digitale liv, eller barnet oplever noget ubehageligt, er det vigtigt, at vi som forældre reagerer hensigtsmæssigt. Vi skal altså gå ind og tage styringen, og få vores børn til at forstå, at det ikke er deres skyld eller ansvar, forklarer Mai Holm Hviid

- Hvis de f.eks. fortæller om et intimt billede, der er blevet delt online, kan vi komme til at reagere i chok. Vi spørger måske ”Hvad tænkte du på!?”. Og det er aldrig til nogen hjælp. Der skal vi som forældre kontrollere vores egen frygt og ikke reagere med den. Vi skal huske på, at det vigtigste er, at vi ikke får givet dem skylden.

Skræmmehistorier

Det er med god grund, at vi formaner og forbyder. Det handler jo sådan set om, at vi elsker vores børn, de skal have det godt, og de skal i hvert fald ikke udsættes for krænkelser hverken i skolegården eller online. Beskyttertrangen er en heftig størrelse. Og det forstår Mai Holm Hviid godt:

- Vi kommer jo med disse formaninger, fordi vi vil passe på vores børn. Det er bare vigtigt, at vi har en reflekteret og nuanceret diskussion om det her. Når vi siger, at de ikke må dele nøgenbilleder, siger vi måske også til de unge, at de ikke skal stole på den kæreste, de gerne vil dele billedet med.

- Det er ikke for at sige, at vi ikke skal tale om de risici, der er, men vi skal i høj grad også tale om at kende sine egne grænser og om, hvordan de unge kan tænke over, hvornår en kontakt på nettet bevæger sig mod den grænse, hvor det måske er spændende – men også lidt ubehageligt.

Vi må tage snakken

Hvordan taler vi så bedst med vores børn om det her uden at komme til at skræmme både dem og os selv med rædselshistorier om store harddiske og mørke kældre? Vi vil jo gerne forstå og vide, hvordan de har det – så vi kan opdage det, når de har brug for vores hjælp.

- Det er vigtigt, at vi ikke kun taler om de ting, som er farlige online. I stedet skal vi skal tage en nuanceret snak med børn om de muligheder, fællesskaber og positive oplever, der er at hente. Og også om de ting, der kan være svære.

- Vi skal fortælle dem, at hvis de oplever grimme ting, så er det ikke deres skyld, for det kan være svært for børnene at tale om det svære, hvis man som udgangspunkt ikke tror, man vil blive forstået. Og så skal vi tale sammen om lovgivningen på det her område. Vi skal tale med vores børn om, at man også skal respektere andres ret og grænser. Man skal være opmærksom på, om modtageren ønsker at få tilsendt et frækt billede, og på at hvis selv modtager et nøgenbillede, så kan det være ulovligt at dele det videre til andre, forklarer Mai Holm Hviid.  

Er man tolv år og synes, at alt ved forældre er det pinligste i verden, er der én ting, vi skal have talt om:

- Det er vigtigt, at de ved, at hvis de oplever noget ubehageligt, skal de gå til en voksen. Og man kan måske forklare dem, at der findes steder som SletDet.dk, som kan hjælpe, hvis det i første runde føles for pinligt at gå til far eller mor, siger Mai Holm Hviid.

Det starter tidligere, end du tror

Hos SletDet ser man henvendelser fra børn ned til niårsalderen. Og det kan være problemer med alt fra mobning, der har bredt sig fra skolegården til internettet - til trusler om deling af nøgenbilleder. Og det kan være svært for børn og unge at tale med deres forældre om det her. Det hører rådgiverne tit fra børnene selv:

- De fleste forældre vil måske spørge deres børn om, hvordan det gik i skolen, eller hvem de legede med i dag. Vi spørger til de fysiske dele af deres liv og får måske ikke spurgt ind til den digitale. For vi kunne jo også spørge dem om, hvem de har spillet med i dag? Om de har mødt nogle nye på det og det sociale medie? Om hvem de er i kontakt med?

- Den digitale del af børn og unges liv er lige så virkeligt som det, vi forældre husker og kender fra den fysiske arena. De relationer, de oplevelser, den kommunikation de har her, er lige så vigtig og virkelig for dem. Vi kan måske have svært ved at forstå, hvorfor den der ’streak’ på Snapchat med veninden er så vigtig og vil bare have dem til at lægge telefonen fra sig, men vi skal huske, at det måske er samtalen med hjerteveninden, der er i gang.

- Det handler med andre ord om at vise interesse for dén del af børnenes liv. For hvis den unge først skal forklare mor eller far, hvad Snapchat overhovedet er for en størrelse, så er der måske (for) lang vej for samtalen, hvis der er sket noget ubehageligt, forklarer Mai Holm Hviid.

Hvilke røde flag kan vi holde øje med?

Fordi børns digitale liv er lige så virkeligt som alt muligt andet for dem, så er tegnene på mistrivsel også de samme, uanset om det ubehagelige sker i frikvarteret eller online efter skole, forklarer Mai Holm Hviid:

- Det digitale er bare én af de mange arenaer, som børn og unge færdes i. Har dit barn svært ved at sove, ondt i maven, vil ikke i skole … opfører de sig på en anden måde, end de plejer? Alle de ting, du ellers ville være opmærksom på, gælder også, når det drejer sig om det digitale.

- Her handler det om at have den løbende dialog om den del af deres liv. Vis dit barn, at du er i interesseret. Og hvis man oplever, at barnet har været udsat for noget ubehageligt, eller bare har en bekymring om det, så kan man kontakte SletDet. Også som forældre.

Har du eller dit barn brug for rådgivning?

SletDet er Danmarks eneste professionelle rådgivning, som er specialiseret i digitale krænkelser af børn og unge. Her kan både du og dit barn få hjælp til at finde rundt i lovgivningen på området, og konkret hjælp til at mindske spredningen af krænkende materiale. Er man barn eller ung og har brug for nogen at tale med om ubehagelige oplevelser på nettet, sidder der rådgivere klar til at lytte, forstå og vejlede, så man ikke føler sig alene. Hos SletDet kan de også guide dig i forhold til, hvordan du anmelder krænkende indhold til sociale medier, og hvordan og hvornår sager skal anmeldes til politiet. Se meget mere på SletDet.dk