Liv
13. maj 2025

Casper Christensen og Anette Toftgaards datter er blevet gift. Og brudekjolen har en helt særlig historie

Casper Christensen og Anette Toftgaards datter, Cajsa, strålede til sit bryllup i Marmorkirken - og hun var klædt i en helt særlig kjole.
Af: Camilla Maria Johansen
Casper Christensen

Foto: Aller Media

Det var en stolt Casper Christensen, som for nylig fulgte sin og Anette Toftgaards datter, Cajsa, op ad kirkegulvet i Marmorkirken.

– Den anden grund til, at alt er ekstra fantastisk i år, er, at min datter Cajsa er blevet gift. Det er noget ganske særligt som far at give sin datter videre til en anden mand.

– For det er lige præcis det, man gør i kirken, man følger sin datter, bytter plads med brudgommen, og så går de ud sammen. Og som far bliver man efterladt tilbage, skriver Casper Christensen i sit nyhedsbrev CC Club.

Han fortæller dog, at han ”nød hvert et sekund”, og at han er glad for datterens valg af mand. Hvem han er, melder historien dog ikke noget om.

Instagram har Cajsa selv delt billeder fra sit bryllup ledsaget af datoen 26.04.25.

Gift i sin mors brudekjole

Efter kirken var der fest, og her sad Casper Christensen med egne ord og reflekterede over sit liv.

– Cajsa blev gift i samme kjole, som min eks-kone, Anette, bar, da hun og jeg blev gift. Min søn, Marvin, holder en tale med standup.

– På dansegulvet står Iben Hjejle + Anette og griner og hygger sig med min nuværende kone Isabel. Og så slår det mig, everything is alright. Jeg kan sænke skuldrene. Vi er alle lige der, hvor vi skal være, skriver komikeren i sit nyhedsbrev.

I mailen, der blev sendt ud på Mors Dag, takker han samtidig alle mødre for det arbejde, de gør.

- Jeg håber inderligt, at du mærker netop den følelse. Ja, livet kan være hårdt og svært, man kan opføre sig som en idiot, man kan blive såret, men livet er langt, og pludselig kan alle brikker falde på plads.

- Måske kun kort, men når det sker... Wow! skriver han.

https://imgix.femina.dk/2025-05-13/19960624-428315-3-1920x2193web.jpg

Casper Christensen blev i 1996 gift med Anette Toftgaard. Ægteskabet holdt dog ikke, og de gik fra hinanden i 2003. Sammen fik de børnene Cajsa og Marvin. I dag er Casper Christensen gift med Isabel Christensen, som han har to sønner med, mens Anette Toftgaard danner par med Jens Jacob Tychsen med, hvem hun har en søn.

Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix

https://imgix.femina.dk/2025-05-13/19960624-428317-3-1920x2903web.jpg

Foto: Scanpix Danmark

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.