
Ansigtsmasker til 4-årige? Derfor er det “superbekymrende”, ifølge skønhedsekspert

"Det er en kæmpe industri, der bliver ved med at vokse. Og man leder hele tiden efter et hul i markedet, et publikum – og børnene er et publikum," siger skønhedsekspert Sara Rostrup.
Foto: Yuki Iwamura/AP/Ritzau Scanpix
Engangsansigtsmasker formet som enhjørninge, pandaer og hunde fyldt med serum blev tidligere på måneden lanceret af brandet Rini med den amerikanske skuespiller Shay Mitchell i front.
De små, farverige og dyreformede såkaldte sheet masks er ifølge hjemmesiden lavet til børn ned til 4-års alderen med det formål at “fugte, berolige og genoprette” børnehud.
Men produkterne og brandet i sig selv er siden blevet beskrevet af forbrugere og eksperter som både ‘dystopisk’, ‘latterligt’ og uden egentlige fordele for huden.
Kritikere mener blandt andet, at hudplejeprodukter målrettet så små børn er med til at accelerere en tidlig internalisering af skønhedsidealer. Desuden peger dermatologer på, at hudpleje til fin og sensitiv børnehud i værste fald kan gøre mere skade end gavn.
Shay Mitchell understreger selv, at produkterne er lavet med ingredienser, der er sikre for børn, og at det i øvrigt ikke handler om “skønhed” eller om, at børn skal “fikse” noget, men om selvomsorg og om netop at tilbyde et mere sikkert alternativ til børn, der er nysgerrige på hudpleje.
Men en hudplejerutine skal absolut ikke være noget, et barn har.
Det mener skønhedsekspert Sara Rostrup. Hun har i 23 år arbejdet som makeup artist, tidligere været skønhedsredaktør hos Eurowoman og startede i 2008 en skønhedsblog, der i dag lever videre på Instagram.
Hun har altid arbejdet med voksen hud, men hun har fra sidelinjen i årenes løb kunnet se, hvordan stadigt yngre børn er blevet mere og mere interesserede i makeup og hudpleje. I sit privatliv kender hun for eksempel piger ned til 6-års alderen, der har skønhedsprodukter stående på ønskesedlen.
- Hudpleje er kommet ind som et helt nyt interesseområde. Det er fodret af sociale medier og egne YouTube-kanaler, hvor børnene får lov til at lave videoer og vise hudplejerutiner frem. Og de bruger jo tit produkter, som barnehud aldrig burde komme i nærheden af.
Ifølge hende burde et barn som det eneste bruge solcreme om sommeren, og hvis nødvendigt en helt neutral fugtighedscreme fra apoteket, hvis barnet eksempelvis har meget tør hud om vinteren eller efter bad.
Men det, der ifølge hende også er sket de senere år, er, at der er kommet en masse spændende produkter til – også i Danmark – som både er billige og i alle mulige spændende emballager.
- Det er ikke længere bare den ene krukke med guld låg, som ens mor brugte. Nu er det produkter med neonfarver og søde klistermærker og alt muligt. Det er et meget mere legende univers, og jeg forstår godt, at børnene bliver draget af det barnlige og iøjnefaldende univers, siger Sara Rostrup.
'Sephora Kids'
Sidste år lærte vi en ny, ung generation at kende som de såkaldte “Sephora kids”. Børn, der pludselig var blevet besatte af avancerede hudplejerutiner og dyre makeup-brands. De valfartede til Sephoras skønhedsbutikker verden over, mens legetøjet på ønskesedlerne blev skiftet ud med anti-age-cremer i farverige emballager.
På TikTok viste de stolt deres populære – og ofte ret dyre – produkter frem.
– Det er et aggressivt marked, der kapitaliserer på kvinder og nu åbenbart også børns usikkerhed over deres udseende. Det vidner om, at børn og særligt piger oplever, at de bør leve op til krav om deres hud, sagde lektor i Medievidenskab Louise Yung Nielsen dengang til femina.

Hun beskæftiger sig blandt andet med digital kultur med fokus på unge, køn og krop, og var overrasket over, at så unge børn på TikTok gik op i at have avancerede og dyre hudplejerutiner.
Dermatologer advarede i samme periode mod at lade børn bruge produkter, der egentlig er lavet til voksen hud, fordi børn kan risikere at udvikle allergi eller eksem.
– En niårigs hudbarriere er ikke fuldt udviklet endnu. Det er ikke meningen, den skal håndtere den slags ingredienser, sagde dermatolog Jessica Weiser til CNN.
Børnene er et publikum
Sara Rostrup oplever, at skønhedsbranchen flyder over af tilbud – ikke bare i pris, men også i tilgængelighed. Markedet er med andre ord overfyldt i dag, synes hun.
- Det er en kæmpe industri, der bliver ved med at vokse. Og man leder hele tiden efter et hul i markedet, et publikum – og børnene er et publikum. Samtidig tror jeg også, at børnenes interesse er kommet for at blive, fordi de ser det overalt.
Som barn legede hun selv med makeup og fik små testere af sin mor, hun kunne prøve. Men det var bare leg, husker hun. Og hun begyndte ikke at bruge det rigtigt, før hun blev teenager.
Nu har legen udviklet sig fra at handle om makeup til også hudpleje. Og det er supertrist, synes hun.
- Piger skal i forvejen leve op til alle mulige krav. Der er et enormt pres på børn og piger generelt i dag, og når de også skal bekymre sig om, hvorvidt deres hud har den rigtige glans, og hvordan huden tager sig ud i den alder – det synes jeg er superbekymrende.
Derfor synes Sara Rostrup, det er helt forkert at markedsføre hudpleje til børn, for de har ikke brug for hudpleje.
- Men samtidig kan vi ikke lukke øjnene for, hvad der sker, siger hun.
Hun tror, det er vigtigt at have en dialog om børnenes interesse, uden at pege fingre.
- Det lægger et stort ansvar på forældrene – at de skal styre, hvad deres barn bruger af makeup og cremer. Men jeg er selv mor til to drenge, og jeg ved også godt, de ikke burde game og se en masse YouTube. Jeg ved, hvad der er rigtigt og forkert, men samtidig er det svært at sætte grænser, “når alle andre gør det”.
- Men i min verden skal hudpleje helt ud af legen, for du kan ende med at ødelægge hudbarrieren. Du kan få allergier og udslæt, fordi det er produkter, der er lavet til voksne mennesker med en helt anden hud end børns.

Matas fjerner serie af børne-ansigtsmasker efter kritik fra hudlæge: “Det var en fejl”
Udvalgt indhold

Ibbi blev afvist ved lægen, selvom hun led af en kronisk sygdom: “Jeg blev overhovedet ikke hverken set, hørt eller forstået”

Krissys mor var narcissist: “Jeg følte mig enten usynlig – eller forkert”

