Vrede
Liv

7 trin: Sådan får du det bedste ud af din vrede

14. november 2018
Onsdag, 14. november 2018 - 7:26 (Udgivet første gang 22. februar 2017) - af Jo Brand, foto: Pantherstock
Det er sjældent, der kommer noget godt ud af at eksplodere i vrede. Men din vrede kan faktisk være en forrygende vejviser. Psykoterapeut Ilse Sand kommer her med syv trin til at få det bedste ud af din vrede.

1. Vrede skal ikke ud

Vrede er en voldsom følelse fuld af energi, power og handlekraft, skabt til at rydde forhindringer af vejen. Og brugt rigtigt er den en fantastisk følelse, fordi den viser dig, at der er sket noget, du ikke kan lide, og hjælper dig til at sætte dine grænser. Derfor er det også vigtigt at kunne mærke sin vrede. Måske har du også hørt, at ”vreden skal ud”, og det er da også helt rigtigt, at det ikke er en god idé at gå og ruge over sin vrede, men det er på den anden side heller ikke godt at agere vredt. Faktisk kan det sidste være med til at forstærke din vrede. Det, som forskning har vist, at der sker, hvis du f.eks. står og slår i en pude eller på anden måde ”bevæger dig vredt”, er nemlig, at du vedligeholder de kamphormoner, der raser i blodet, når du bliver vred. Derfor er det en langt bedre idé at løbe en tur eller tage et varmt bad, hvis du fysisk trænger til at få vreden ud af kroppen. Du kan også forsøge at aflede dig fra vreden. Og ja, det kan være meget svært, hvis du først er oppe i det røde felt, og hvad der fungerer som vredesafleder afhænger også helt af, hvem du er: For nogle hjælper det at se en gyserfilm, mens andre har glæde af at lave en yogaøvelse eller høre et stykke beroligende musik.

2. Kend din vrede

Der findes helt overordnet to former for vrede: den primære og den sekundære. Den primære vrede er den relevante og situationssvarende vrede: Den vrede, der blusser op i dig, når du f.eks. ser, at nogen har parkeret lige foran din garage, eller hvis du opdager, at en tyv er i gang med at stjæle din taske. Den sekundære vrede er den vrede, der træder i stedet for en anden følelse. F.eks. når dine børn kommer for sent hjem, og du har ventet i angst, men reagerer ved at skælde dem ud. En del bruger (ubevidst) den sekundære vrede til at dække over følelser, de ikke kan acceptere hos sig selv, f.eks. sårbarhed. Når du kan skelne din sekundære vrede fra din primære vrede, kan du også nemmere finde frem til, hvilke følelser din sekundære vrede dækker over, og så reagere på dem i stedet for vreden.

3. Løft sløret for din sårbarhed

Mange af os reagerer med vrede, hvis vi får såret vores forfængelighed. Automatreaktionen, når nogen siger noget til os, som vi ikke har lyst til at høre om os selv, er derfor ofte at gå til modangreb. Det kommer der som bekendt sjældent noget godt ud af. I stedet vil du sandsynligvis få mere ud af at gøre en eller flere ud af tre følgende ting: 1. Give udtryk for din sårbarhed ved f.eks. at sige, at du er ked af, at den anden person ser dig sådan. 2. Undersøge, hvad det betyder for den anden person, at han eller hun ser dig sådan. Hvis du har fået at vide af en veninde, at du er langsom, kan det være, at du bliver bange for, at det betyder, at hun ikke vil gå tur med dig længere. Men ved at konfrontere hende finder du måske ud af, at det slet ikke var derfor, hun sagde det. 3. Du kan også vælge at lave dig om. Selv om du får noget at vide, der sårer din forfængelighed, kan det jo faktisk godt være, at du finder ud af, at det passer, og at det vil være en god ting for dig at lave om.

4. Sæt grænser uden vrede

Nogle gange har du ikke lyst til at få en krammer af din kollega. Ligesom det heller ikke altid føles rart at blive spurgt til, hvordan det går med dit stressniveau efter sygemeldingen sidste måned. Men hvis du reagerer med vrede, når nogle kommer tæt på, sker der sandsynligvis det, at du skræmmer dem væk, og så risikerer du, at du heller ikke får noget kram eller opmærksomhed den dag, du har brug for det. Det betyder dog ikke, at du ikke altid er i din gode ret til at sætte dine grænser og bede folk om at holde sig på afstand. Men gør det med følsomhed. Fortæl f.eks., at du er lidt sprød i dag, eller at du ikke har lyst til at gå ind i det lige nu.

LÆS OGSÅ: Er du dårlig til at bede om hjælp?

5. Slip tøjlerne og vreden

Du kan også reagere med vrede, når andre gør noget, du aldrig tillader dig selv at gøre. Det kan f.eks. være, at du gør dig meget umage med at lade være med trampe, når du går op af trapperne i din opgang, og derfor bliver vred, når andre larmer på trappen. Men i stedet for at gå amok på dine naboer kan du måske overveje, om ikke deres trampen og larmen kunne være et udtryk for begejstring frem for hensynsløshed. Måske får det dig så til at overveje, om du selv behøver at være så stille. Og måske finder du ud af, at det faktisk vil være o.k., at du også selv larmer lidt mere.

6. Vreden viser vej

Andre gange er din vrede et klart udtryk for, at dine værdier er blevet overskredet. Det kan f.eks. være, at du går meget op i økologi og derfor får lyst til at skælde ud, når du ser naboen oversprøjte sin have med gift. Men den slags skældud gør sjældent godt for naboskabet. I stedet kan du med fordel kanalisere din vrede over i at kæmpe en konstruktiv kamp for miljøet, f.eks. via frivilligt arbejde. Hvis du endelig vil konfrontere din nabo, så hold bolden på egen banehalvdel, og lad være med at gå til angreb. Giv i stedet udtryk for din bekymring for grundvandet og dyrelivet.

LÆS OGSÅ: Vær god mod dig selv - er du for kritisk?

7. Ønsker i stedet for skældud

Når du bliver vred, er det som regel, fordi du har brug for noget, du ikke får. Så helt enkelt: I stedet for at skælde ud, så sig, hvad du kunne tænkte dig. Og ja, det er meget lettere, end det lyder, for når man ønsker noget, kommer det fra et sårbart sted, men ofte vil det føre et langt bedre resultat med sig. For med mindre du er udsat for et decideret angreb, er det sjældent en god idé at råbe op.

Om eksperten:

Ilse Sand er psykoterapeut og forfatter til en række bøger, bl.a. ”Find nye veje i følelsernes labyrint”, der netop er blevet genudgivet.

Læs også