https://imgix.femina.dk/media/article/vera-wang-prim.jpg
Underholdning

Vera Wang får internettet til at undre sig: Hvor gammel er hun lige?

13. maj 2020
af Kathrine Graa
Foto: Scanpix
Brudekjoledesigneren Vera Wang har fået gang i internettet med nye billeder af sig selv på sin Instagram. Og med god grund!

Der er ingen tvivl om, at Vera Wang er en smuk dame – det er hun!

Men de sidste par dage har hun fået lidt mere opmærksomhed end normalt, efter hun er begyndt at lave “modeshow” på sin Instagramkonto.

Vera Wang har lukket sig selv inde med sit modehold i Miami, Florida, så de stadig kan arbejde, selvom de er i karantæne.

Og det har gjort, at Wang nu har frit slag fra alle hylder til at lave et vaskeægte designer-modeshow på Instagram.

- Eftersom min modefamilie er en hardcore modegruppe – og taget min livslange besættelse af leggings i betragtning – har jeg endelig en mulighed for faktisk at lege med tøjet. Noget ikke engang en modedesigner har tid til normalt, siger hun til Harpers Magazine.

Designeren siger også, at selvom hun er hunderæd for løbebåndet, så er hun begyndt at træne en del i karantænen.

- Alle på mit modehold er ekstremt veltrænede, så det har fået mig til også at træne meget i denne tid.

Ungdommens kilde

Billederne har fået mange af hendes til at følgere til at måbe, fordi de ikke troede, at designeren har rundet de 70 år. Men det har hun.

Det bekræfter hun også i et opslag på Twitter.

"Faktatjek: Sandt" skriver hun i opslaget.

Det leder så blot til spørgsmålet om, hvor man dog kan finde den ungdommens kilde, som Vera Wang tydeligvis drikker af.

Yngste Vogue-redaktør nogensinde

Designeren, som er mest kendt for sine luksuriøse brudekjoler, går op i komfortabelt tøj. Som barn var hun kunstskøjtedanser og de mange år på isen gør, at hun ved, hvor vigtigt behageligt og bevægeligt tøj er for kvinder.

Det er en erfaring, hun også selv gør brug af i sit virke som designer. Hendes brudekjoler skal kunne rumme dans og bevægelse.

LÆS OGSÅ: Er vi kvinder virkelig ikke mere end vores vægt?

Wang blev som færdiguddannet ansat som redaktør på det amerikanske “Vogue”, hvilket gjorde hende til den yngste redaktør på bladet nogensinde.

Hun blev på “Vogue“ i 17 år efterfulgt af to år hos designeren Ralph Lauren. Som 40-årig startede hun sit eget mærke, der er blevet populært blandt kendisser i hele verden.

Hendes brudekjoler er blandt andet kendt fra “Sex and the City” og er båret af Kim Kardashian, Mariah Carey og Victoria Beckham.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også