Tv-vært Mette Frisk: Det ville være så forfærdeligt, hvis jeg spildte livet

38-årige Mette Frisk har de sidste tre år rullet sig ud som nysgerrig vært i DR’s ”Madmagasinet”. Og som efternavnet antyder, så ER hun frisk. Mette kan nemlig godt lide effektivitet og hader at spilde tiden. Det er især kommet efter, hun fik børn.

– Lige så snart jeg fik børn, blev tid bare en helt anden faktor, end den var før. Man kan ikke forestille sig, hvor meget det betyder, det dér med, at man altid hænger lidt i en klokkestreng, og det betyder, at så skal det eddermame være effektivt, når man laver noget, siger hun.

– Jeg har for nylig taget mig selv i at tænke, når jeg skal slappe af: Hvad skal jeg så lave? For det skal jo være effektivt. Skal jeg læse en bog? Eller hvad skal jeg ellers lave, som er givende? Jeg ved jo godt, at idéen med fritid måske er, at jeg ikke hænger mig selv op i en klokkestreng ... men jeg har altid haft det sådan, at min største frygt var at skulle sidde med mit barnebarn på mit dødsleje, og hun skulle spørge: Hvad har du egentlig oplevet? Fik du nået det, du ville? Og hvis jeg så ligesom skulle svare: Nej, det gjorde jeg egentlig ikke ... Det ville være så forfærdeligt, hvis jeg spildte livet på en eller anden måde. Det er så dyrebart. Det er det vigtigste, du skal gøre, du skal fandeme bruge det!

Ingen dårlige film tak

Indimellem spænder Mettes meget carpe diem-agtige tilgang til livet dog lidt ben for hende.

– Min logik siger jo, at hvis du spilder tiden, så er det virkelig noget skidt. Så har du gjort nogen fortræd, den højere mening. Man skal gøre livet ære ved at bruge det. Så er det flabet at smide tid væk. Det kan godt være, man ikke altid skal udrette noget, det er okay at slappe af, men så må jeg f.eks. ikke se en dårlig film, fordi det er spild af tid. Så SKAL jeg se en GOD film.

Det er bare nogle minutter af éns liv, man ikke kan få tilbage ...

– Præcis. Men det betyder også, at det dér Netflix, det bruger jeg meget sjældent, for det går jo i stå dér, hvor jeg skal vælge, hvad jeg skal se, fordi jeg tænker: Er dén så god nok at bruge tid på? Eller skal jeg finde noget, der er bedre?

Hun kan ikke lade være med at grine lidt ad sig selv.

Det er da lige til at få stress af, sådan hele tiden at skulle have maksimum ud af livet?

– Det er også det, der er ved at gå op for mig. Og det var faktisk en ahaoplevelse for mig for nylig, hvor jeg opdagede, at jeg gik i stress over, hvad jeg skulle lave, fordi jeg havde to timers fritid. Måske er det en tangent, vi ikke skal ud ad. Så det er indsatspunktet her.

Læs også: Man skal ikke være bange for at være dygtig, siger Stephanie Surrugue

Det lyder umiddelbart som et fornuftigt indsatspunkt at øve sig i at slappe af, når man har fri. Måske ligefrem et bud på sund vane nr. otte? For Mette har nemlig allerede syv andre, som hun skriver om i sin nye bog med den meget passende titel ”Syv sunde vaner”. ”Lad være med at slå knude på dig selv for at spise og leve sundt. Du behøver hverken at faste flere dage om ugen eller aflægge ed om evig troskab til en bestemt kur. Mindre kan også gøre det. Det handler om at træffe nogle små, men gode valg i hverdagen”, hedder det på omslaget.

Hvorfor er den nødvendig?

– Fødevaremarkedet er blevet så uigennemskueligt, at der er brug for noget cut through the crap. Alle vil gerne være sunde, men mange af os har megatravlt, og vi vil helst gøre det på en nem måde. Det betyder, at man er til fals for nemme pakkeløsninger: Hvis du bare går på denne her kur, så bliver du helt vildt sund, du behøver ikke selv at tage stilling til noget, vi har alt, hvad du skal gøre, og så bliver alt godt. Men hvis du skal være sund uden at købe en pakkeløsning, så skal du bruge meget mere tankekraft på at tage daglig stilling til, hvad du spiser. Det er meget nemmere, hvis man kan sige: Nu har jeg spist glutenfrit, så nu er jeg sund! Selv om det dybest set er skidebesværligt, men det kræver ikke så meget tankevirksomhed.

Sovs og kartofler

De sunde vaner, Mette skriver om i bogen, tager ikke udgangspunkt i, hvad hun spiste derhjemme som barn. Hun er nemlig vokset op i en lille flække i Sønderjylland med gode gamle sovs og kartofler – stovte retter, der ligger tungt i maven.

– Der er sikkert også blevet serveret grøntsager dengang, men det står ikke så klart i hukommelsen, griner hun.

– Det var ikke noget, jeg satte spørgsmålstegn ved. Det var bare sådan, det var. Mad er i det hele taget ikke noget, der har fyldt specielt meget i mit liv, før jeg startede på ”Madmagasinet”, fortæller Mette.

Dominerende hausfrau

Mettes relativt nyfundne interesse for sund mad, og opmærksomhed på unødige tilsætningsstoffer skaber indimellem lidt udfordringer på hjemmefronten.

– Det er blevet væsentlig mere besværligt at købe ind sammen med min kæreste, siden jeg startede på ”Madmagasinet”, fordi jeg nu tit sorterer nogle ting fra, som han egentlig ville have købt, og hvor jeg er sådan: Ej, det kan vi simpelthen ikke! Jeg forsøger at tænke over, at jeg ikke skal stå og være bedrevidende og dominerende Hausfrau hele tiden. Men jeg har virkelig svært ved det, hvis vi står i supermarkedet, og han putter ting ned i kurven, som jeg bare VÉD virkelig er noget crap.

Kæresten, der vil have sine ristede løg i fred, hedder Søren. Han er også journalist, endda på DR. De to har da også arbejdet tæt sammen, bl.a. om to dokumentarer om rugemødre, som de gik hen og vandt en journalistisk pris for. Men det var altså FØR, de blev kærester, understreger Mette.

– Det var ikke rigtig noget, der strejfede os på det tidspunkt, for dér var vi ligesom arbejdskammerater. Hvad skal jeg ellers sige om ham ... Han er skøn. Og vi er meget enige om, hvad der er det gode liv, tror jeg.

Og hvad er det egentlig?

– Ja, hvad er det? Når jeg nu selv bragte det på banen ... damn! Det skulle jeg ikke have gjort ... Det er jo at lave noget meningsfuldt og samtidig have ro på til bare at hygge os med familien. Man står altid i den dér klemme mellem, at hvis man gerne vil lave noget, som virkelig giver mening og beriger éns liv, så kræver det også meget tid på arbejde. Men samtidig vil man gerne have et rigt familieliv, hvor man har ro på til bare at tage på stranden og nulre rundt. Men vi arbejder begge to hen imod mere og mere frihed i jobbet til selv at kunne mingelere rundt. Vi har altid haft drømme om at kunne koble ud i lidt længere tid og tage på rejser med børnene. Og dér er vi begyndt at tænke: Måske skal det ikke være ude i fremtiden, måske skal det bare være lige om lidt.

Læs også: Det var ingen nem beslutning at få et barn alene, siger Camille Jones

Sammen har Søren og Mette to drenge, Aske på seks og Svante på tre. Søren, der er 15 år ældre end Mette, har to teenagedøtre fra et tidligere forhold, og de bor indimellem også hos dem i huset på Amager.

– Hvis jeg nu havde været sammen med en jævnaldrende, tror jeg, man ville have en naturlig opfattelse af nogle forventede livsfaser. Men det er fuldstændig brudt op. Det er også derfor, vi måske bare skal se, hvornår der er plads i kalenderen, og så prøve at komme af sted med ungerne NU. Vi behøver egentlig ikke at vente, til jeg bliver gammel, for Søren er faktisk 15 år ældre end mig, så på den måde er der ingen naturlig rækkefølge som i, at nu går vi og sparer sammen til vores otium, hvor vi rigtig skal have det fedt. Vi skal bare have det fedt nu! For vi ved sgu ikke, hvad der sker i morgen. Jeg tror, det er dét, det betyder for vores forhold. Vi er mere sådan – grib det! Med det samme! Du skal ikke gemme til natten. Man skal aldrig gemme til natten.