Toplederen: Jeg tør godt stå og fortælle om følelser

TEMA: Det spørger man ikke en mand om!

Hvor meget barsel tog du? Hvilke omkostninger har det for din familie, at du arbejder så meget?

Kvinder i topstillinger bliver tit stillet bløde spørgsmål, som mænd i lignende stillinger ikke bliver stillet. Men det gør vi i dette tema, hvor teaterdirektøren, ministeren og den administrerende direktør taler om barsel, fyringer og følelser. Her kan du møde administrerende direktør i Aller Media, Lars Sander Matjeka.

Når du bliver allermest ked af det, har du så været derude, hvor du tænker: Er det det her værd?

– Ja … det spørgsmål synes jeg i bund og grund ofte, jeg stiller mig selv. Ikke fordi jeg er ked af det, eller der er noget i min hverdag, der gør mig ked af det, men fordi min grundholdning i livet er, at alt har en pris. Derfor synes jeg, det er vigtigt ofte at stoppe op og stille mig selv spørgsmålet: Er det det her værd? Primært når vi som organisation skal sige farvel til mennesker. Det tror jeg heldigvis aldrig nogensinde, jeg vænner mig til.

Hvordan har du det følelsesmæssigt med at fyre folk?

– Skidt. Som udgangspunkt sover jeg godt om natten, men når jeg véd, vi skal sende mennesker ud til noget uvist, ligger jeg ikke søvnløs, men jeg kan godt få ondt i maven over det. Den dag jeg ikke får det mere, skal jeg lave noget andet. For deri ligger også medmenneskeligheden, empatien og medfølelsen, for det er en stor ting for et menneske at blive fyret. Også selv om jeg grundlæggende har den holdning inde i mig, at når en dør bliver lukket, er der noget andet, der åbner sig.

Har du nogensinde tænkt: Hvad nu hvis det var mig?

– Jamen det har jeg jo prøvet! Én gang har jeg prøvet at blive fyret, og én gang har jeg oplevet, at den virksomhed, jeg arbejdede i, blev erklæret konkurs. Dér var jeg ligesom en korkprop: Jeg blev handlingsorienteret. Det er ikke nødvendigvis den bedste måde. Nogle gange kan det også være godt lige at trække vejret og mærke sig selv og finde ud af: Hov, hvad er op og ned her? Men i de situationer er jeg altså med det samme gået i gang med at aktivere netværk. Jeg HANDLER.

Man kan ikke stille Lars dårlig samvittigheds-spørgsmålet: Hvordan påvirker det dit familieliv, at du arbejder så meget?, fordi:

– Jeg har en regel om, at jeg ikke vil arbejde mere end 40 timer om ugen, fordi jeg ved, jeg har det bedst og hænger bedst sammen som menneske, når der er en balance mellem det, jeg gør her – og min familie. Mine to piger på otte og 12 år gider mig heldigvis stadigvæk. Men jeg ved, at lige om lidt så gider de ikke mere, og derfor prioriterer jeg at være sammen med min familie. Jeg ved også, at jeg gør det meget bedre her, når jeg har den balance. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan være perioder, hvor jeg er nødt til at arbejde mere, men som udgangspunkt er 40 timer et mål, jeg har sat for mig selv, og jeg synes, jeg er god til at opfylde det.

Har du rengøringshjælp?

– Ja. Det spørgsmål stiller man vel kvinder, fordi der ligger den kønsrollebetragtning, at det stadig er kvinden, der har ansvaret for hjemmet. Hos os er det en fælles beslutning og en prioritering at have rengøringshjælp. For når jeg har den fritid, jeg nu har, vil jeg gerne bruge den på noget, der giver mig mening. Jeg vil da meget hellere bruge tiden sammen med mine piger. På at vi tager en tur i svømmehallen, går en tur sammen med hunden eller fletter armbånd eller tegner eller maler, eller hvad vi nu gør.

Hvor lang barsel tog du?

– Jeg har taget tre måneders barsel med begge mine piger. Jeg arbejdede som direktør i en amerikansk softwarevirksomhed i Danmark, da jeg fik mit første barn i 2007. Og jeg var både den første mand i virksomheden, der tog barsel, og absolut den første direktør, der nogensinde havde gjort det.

Det var, fortæller han, ikke uden sværdslag. Men det var diskussionen værd.

– Og så gjorde jeg det igen med nummer to. For det er fuldstændig unikt at få den relation til sit barn.

Hvad har din karriere kostet dig på privatsfæren?

– Da jeg havde fået min ældste datter, mens jeg var direktør i den softwarevirksomhed, havde jeg rigtig mange rejsedage, og det kostede mig, at jeg havde en datter, som var fuldstændig opløst, hver gang jeg skulle rejse, og som straffede mig, når jeg kom hjem. Derfor blev det også tydeligt for mig, at jeg ikke ville fortsætte i det job. Jeg VILLE simpelthen ikke hverken udsætte min familie eller min datter og i øvrigt heller ikke mig selv for det. For så snart jeg sad i taxaen på vej mod lufthavnen, var det jo mig, der sad og græd. Så her havde karrieren en pris, indtil jeg traf en beslutning om, at det skulle være anderledes.

Hvad betyder dit køn for din ledelsesstil?

– Lige det dér spørgsmål … det udfordrer mig ret meget. For nylig var der igen Womens Board Award, hvor man kårer årets kvindelige bestyrelsesformand. Men … jeg har et andet menneskesyn. For mig er køn, alder, seksualitet og religion ikke vigtigt. Det vigtige er mennesket og så den evne, man har til at opfylde den funktion, man nu har i erhvervslivet. Når det gælder ledelsen her i huset, er det da ikke afgørende for mig, om det er en mand eller en kvinde. Det afgørende er, om personen kommer med de rigtige værdier og kompetencer til opgaven. Og jeg er forholdsvis træt af, at der i dansk erhvervsliv absolut skal være sådan en macho-ting. Altså vær nu dér, hvor du er, med det, du har!

Er du landet selv?

– Et klart og rungende ja. Jeg er landet i en virksomhed, hvor jeg kan få lov til at være mig og arbejde med mod, sårbarhed og kærlighed i ledelse.

Helle Thorning-Schmidt var træt af, at folk sagde, at de ikke kunne ”mærke” hende – og at Anders Fogh Rasmussen, fordi han er mand, ikke på samme måde blev afkrævet følelser. Man kunne også vende den og bede ham vise nogen?

– Dér rammer du ind i noget. Størstedelen af toplederne i dansk erhvervsliv er stadig mænd. Og dér er slet ingen tvivl om, at der er et kodeks med, at man ikke viser følelser som topleder. Det mener jeg er fuldstændig forfejlet og forkert, fordi vi er mennesker. Aller Media er ikke nogen voldsomt stor virksomhed, men stor nok til, at alle dem, der er en del af organisationen, da er nødt til at kunne mærke mig og vide, hvem jeg er. Det tror jeg på. Men igen: Det tror JEG på. Jeg tør godt stå og fortælle om følelser. Vi er alle sammen mennesker på godt og ondt og har noget med i bagagen, og noget er pænt, og noget er grimt, og jeg kommer også til at lave fejl, som alle andre kommer til at lave fejl. Det værste er, hvis jeg prøver at gemme det væk. Det går jo ikke. For jeg tør vædde med, at organisationen kan mærke det, hvis jeg forsøger.

Lars Sander Matjeka, 46 år, administrerende direktør i Aller Media, gift og far til to piger på otte og 12 år.