Thomas Blachman
Underholdning

Thomas Blachman og hans forlovede afslører: Det hedder datteren

23. marts 2023
Af Kicki Bengtsen
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det er X Factor-dommerens forlovede, der afslører navnet på den lille pige, som kom til verden sidste år

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

"Min kærlighed".

Sådan skriver Thomas Blachmans forlovede, Julia Werup, i en story på sin Instagram.

Her har hun delt et billede af sin og X Factor-dommerens datter, ligesom hun for første gang afslører navnet på den lille pige.

Og hun hedder: Tora Frances Blachman-Werup.

Den lille pige kom til verden sidste år.

Det er uvist, præcis hvornår hun blev født, da Thomas Blachman og Julia Werup er hemmelighedsfulde omkring deres privatliv.

De delte således i ugevis billeder og videoer, der antydede, at de var blevet forældre igen, men det var først i oktober, at de bekræftede det ved at dele et billede af datteren.

Her skrev Julia Werup samtidig, at datteren dengang var to måneder gammel, hvilket betyder, at hun blev født omkring slutningen af august/start september.

Thomas Blachman og Julia Werup var ikke kun hemmelighedsfulde omkring fødslen af datteren.

De holdt også kortene tæt inde på kroppen, hvad angår selve graviditeten.

Det var således først, da Julia Werup var i uge 30, at de afslørede, at de ventede deres andet fælles barn.

De har i forvejen en søn ved navn Zac.

X Factor-dommeren har desuden to børn med sin ekskone, Viola Heyn-Johnsen, som han blev skilt fra tilbage i 2012.

Læs også