Olivia_Gift_ved_forste_blik
Underholdning

Tager stort skridt: Olivia fra "Gift ved første blik" flytter sammen med kæresten

23. januar 2023
Af Oliver Preben Jørgensen
Foto: Søren Lamberth
Det var aldrig et godt match, da Olivia blev sat op med Patrick i "Gift ved første blik", men nu har hun fundet kærligheden.

Der var mange tårer og frustrerende øjeblikke for Olivia Bak-Christensen, da hun deltog i DRs succesprogram "Gift ved første blik".

Forholdet til Patrick var en rejse op ad bakke fra start til slut, og parret endte også med ikke at forblive gift.

Selvom programmet ikke endte med 'den eneste ene' til Olivia, så har tiden efter programmet har kørt været ganske god for hende.

Hun har fundet en kæreste, og nu har hun flere glædelige nyheder.

Hun er nemlig flyttet sammen med kæresten. Det fortæller hun til BILLED-BLADET i forbindelse med dette års Reality Awards.

- Jeg har fået en kæreste, og vi er flyttet sammen. Det er ret nyt, at vi er flyttet sammen, men det går bare megagodt, og vi er glade. Det kører bare, siger hun.

Hun fortæller videre, at kærestens navn er Simon.

Hun havde dog ikke taget kæresten med til Reality Awards.

Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er redigeret version.

Læs også