https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1351-camilla-lackberg-3.jpg
Underholdning

Succesforfatteren Camilla Läckberg har tabt sig 17 kilo

20. december 2013
af redaktionen, FEMINA, Aller Media
Camilla Läckberg har aldrig haft et naturligt forhold til mad, men tabte 17 kilo ved at droppe kulhydraterne
Den svenske succesforfatter Camilla Läckberg vejede for syv år siden 17 kilo mere, end hun gør nu. Førhen var mad en besættelse for hende, men nu er det gået til at blive en interesse i stedet. Det fortæller hun til FEMINA. - Jeg har altid haft et skørt forhold til mad på en eller anden måde. Det er ikke sådan, at jeg har haft en spiseforstyrrelse, men det her sædvanlige ... Jeg har nok ikke haft noget naturligt forhold til mad. Jeg har enten slanket mig eller ladet stå til, og så har jeg taget på for så at blive nødt til at gå på kur igen. Jeg har testet alle mulige diæter. Indtil jeg begyndte at skære ned på kulhydraterne. Så løste alting sig. Pludselig har jeg et helt andet forhold til mad. Jeg spiser, når jeg er sulten, og stopper, når jeg er mæt. Nu er mad ukompliceret!, siger krimidronningen. Sangerinden Lis Sørensen forsager ikke noget i livet, og føler sig stadig tilfreds, når hun kigger sig i spejlet. Læs interviewet her At gå mad-vejen for at nå formen var det eneste alternativ. Træning har nemlig aldrig været en del af Camilla Läckbergs verden. Ikke på noget tidspunkt. – Jeg kan ikke lide at svede, siger hun. Men det blev ændret, da hun blev tilbudt at være med i det svenske TV-program ”Let’s dance”. – Det var første gang, jeg motionerede overhovedet. Med dansen tænkte jeg ikke på, at jeg trænede. Men det var jo et chok at gå fra nul til at træne syv dage om ugen. Det var heftigt at mærke, at jeg havde en krop, som svarede ret hurtigt på træning. Jeg har aldrig været denne her ”kvindelige” pige, aldrig spillet på min kvindelighed. Men pludselig skulle vi danse ”rumba”, og min dansepartner råbte efter mig, at jeg skulle være mere sexet! Det føles sygt unaturligt at være forførende og sexet, siger Camilla Läckberg til FEMINA. Skuespilleren Sonja Richter kan gode lide at være grim. Læs hvorfor her

Læs også