https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/karriere-og-penge/2012/09/1237-stephanie-surrugue/1237-stephanie-surrugue-copy-3_0.jpg
Underholdning

Stéphanie Surrugue: Fik at vide jeg skulle tabe mig

11. september 2012
af Britta Bjerre, redigeret af Trine Fisker, Ugebladet SØNDAG
Foto Marianne Leth, All Over Press
TV-vært på TV2 News Kultur og kvinden bag portrætbogen om prins Henrik fik at vide, at hun trængte til at smide et par kilo

Hun slår det hurtigt fast - kulturværten på TV 2 News, Stéphanie Surrugue, ved godt, at hun ikke nødvendigvis ligner den typiske tv-vært

- Jeg er ikke ligefrem prototypen på en dansk tv-vært. Jeg er ikke lyshåret, og jeg er ikke størrelse 36, og jeg bliver aldrig nogen af delene. Punktum. Og det måtte jeg forholde mig til. Ville jeg kunne holde det ud, hvis der kom kommentarer om dét? Og ja, det kan jeg, siger hun i et stort interview i SØNDAG.

LÆS MERE: Stéphanie Surrugue er single, men den mand der skal erobre hendes hjerte, skal ikke forvente parcelhus, ligusterhæk og aftensmad klokken 18. Læs hvorfor på soendag.dk

Et kønt ansigt med otte kilo for meget
Og kommentarer er der kommet. Efter et interview med modeskaberen Erik Brandt i forbindelse med Stéphanie Surrugues portrætbog af prins Henrik, faldt kommentaren:

- Du er en køn pige. Godt ansigt. Men du kunne helt ærlig godt trænge til at tabe et par kilo.

Han satte også et tal på. Otte kilo skulle hun tabe sig, stod det til ham.

Ret ryggen
Men kommentaren om hendes vægt har ikke tvunget hende på sultekur.

Hvis du undgår smør på brødet kan du spare tusindvis af kalorier. Se her, hvordan du sparer 27.000 kalorier om året

- Når jeg selv synes, der bliver for meget af mig, griber jeg min træningstaske og mine gummisko, og så gør jeg noget ved det. Men jeg har aldrig været en streg i luften, og det har jeg heller ikke lyst til at blive, siger hun og fortsætter:

- Jeg har tværtimod tit lyst til at sige til kvinder med former: Hør lige her, bare fordi vi nogle gange bliver konfronteret med et skønhedsideal, der prøver at diktere, at vi skal ligne noget, der er 14 år gammelt og vejer 40 kilo, så behøver vi ikke gå med bøjet nakke og iklædt kartoffelsække, siger hun.

LÆS MERE: Stéphanie Surrugue kan ikke kun skrive vært på sit CV. Det er hende der har skrevet "Enegænger - portræt af en prins" om prins Henrik. På soendag.dk fortæller hun, hvorfor der var meget på spil, da hun sagde ja til at skrive bogen.

Jeg har det strålende med min krop
Og det er da heller ikke altid, hun gider komme med kommentarer om sin vægt.

- Indimellem takker jeg pænt nej, fordi jeg tænker: Hallo, jeg er jo ikke en freak, og alligevel skal vi altid tale om, hvordan jeg ser ud. Jeg er jo faktisk journalist, og jeg beskæftiger mig med meget mere end, hvilket tøj jeg har på, og hvordan du tilfældigvis synes, jeg ser ud. Andre gange har jeg det sådan: Fint nok, jeg har det strålende med min krop, og jeg synes faktisk, det er en pine, at der stadig i dag er kvinder, der skammer sig over deres kroppe, bare fordi de ikke er størrelse 36, og i virkeligheden har de ingen som helst grund til at skamme sig, siger hun.

Læs også