Squid Game-kat og Playboy-øgle: Det skal dit kæledyr være til halloween
Halloween

Squid Game-kat og Playboy-øgle: Det skal dit kæledyr være til halloween

19. oktober 2021
af Signe Bertram
Foto: Etsy, Amazon
Du har måske styr på, hvad du selv skal være til halloween. Men hvad med din hest? Eller din øgle?

Uanset om du skal have dit kæledyr med til halloweenfest, eller I bare skal se uhyggelige film på sofaen sammen, så skal din firbenede ven ikke snydes for et sejt kostume.

Derfor har vi samlet syv bud på skrækindjagende udklædninger til ALLE dine kæledyr.

Græskar-marsvin

Marsvin klædt ud som græskar

Græskar-kostumet er en ægte halloweenklassiker, som dit marsvin også har lyst til at tage på næste år.

Det kan købes på Amazon.

Bikini-skildpadde

Skildpadde i bikini

Der er uhyggeligt lang tid til, at det bliver sommer igen.

Derfor skal din skildpadde hoppe i bikini-kostumet med tilhørende håndklæde, badedyr, parasol, solcreme og læsestof til en perfekt dag ved stranden.

Det kan købes på Etsy.

Squid game-kat

Kat i Squid Game-kostume

Alle vil blive misundelige på din kat, når den dukker op i et Squid Game-kostume. Netflix-serien, der har taget hele verden med storm. Det må være den ultimative udklædning i efteråret 2021.

Det kan købes på Etsy.

Sygeplejerske-hest

Hest i sygeplejerske-kostume

Hvis din hest virkelig vil gøre dig bange, så skal den klæde sig ud som sygeplejerske, der får mindre i løn, fordi den arbejder i et traditionelt kvindefag. Gys!

Kostumet kan købes på Etsy.

Harry Potter-hund

Hund i Harry Potter-kostume

Hvis du ikke er til gyserfilm, så er et Harry Potter-maraton i matchende outfit også godt til halloween.

Vi forestiller os dog, at de fleste hunde ville ryste brillerne af og bide i dem efter to sekunder.

Kostumet kan købes på Amazon.

Haj-pindsvin

Pindsvin klædt ud som haj

Er det en farlig haj?! Phew, nej, det er bare dit nuttede pindsvin, der har klædt sig ud.

Kostumet kan købes på Etsy.

Playboy-øgle

Øgle i Playboy-kostume

Intet er mere uhyggeligt end seksualisering af reptiler. Derfor skal din kæle-øgle klædes ud som Playboy bunny med kaninører, butterfly og pjusket hale.

Kostumet kan købes på Etsy.

Læs også