Underholdning
31. januar 2023

Sofie Linde stopper som vært på X Factor

Siden 2016 har danskerne kunne se Sofie Linde som vært på fredagsprogrammet X Factor. Nu er det slut.
Af: Af Silje Qvist
sofie linde stopper på x factor

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Sofie Linde stopper som vært på X Factor.

Dermed bliver den igangværende sæson den sidste med Sofie Linde i front. Det skriver hun selv på sin Instagram.

”Efter denne sæson af X Factor har jeg valgt at værts-stafetten skal gives videre. Omend det ikke har været nogen let beslutning, så føles den rigtig - og en smule spændende - nede i maven,” skriver Sofie Linde i et opslag på Instagram.

Det var hendes største værts-pigedrøm, skriver hun, og roser alle årene – først på DR og siden på TV2.

Sofie Linde startede eventyret som vært på programmet i 2016 og overtog posten fra Eva Harlou.

”Jeg husker tydeligt den forårsdag for efterhånden mange år siden, hvor Jan Lundme (underholdningschef på DR red.) fangede mig under metrostation ved DR Byen og fortalte, at jeg fik lov til at være vært på X Factor,” skriver Sofie Linde på Instagram.

Hvem der skal overtage posten i næste sæson af programmet har TV2 ikke meldt ud endnu.

Læs mere om:

Læs også