https://imgix.femina.dk/media/article/brostroem.jpg
Underholdning

Søren Brostrøm: "Jeg har haft manden i mit liv, men han ville ikke have mig"

12. maj 2020
af
Camilla Korntved. Foto: Ritzau Scanpix
Selvom man engang har mødt manden i sit liv, betyder det ikke, at der ikke findes en ny. Søren Brostrøm tror på, at han er derude et sted.

Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at de færreste kendte til Søren Brostrøm, før den globale pandemi ramte Danmark.

Nu kender de fleste hans navn, hans virke og måske også lidt om ham som privatperson

Drømmen om at blive læge

Udover at være direktør i Sundhedsstyrelsen er Søren Brostrøm ikke mindst en Risskov-dreng, der er vokset op med to lægeforældre.

Han blev introduceret til hospitalsverdenen i en tidlig alder, og han har aldrig været i tvivl om, hvad han skulle være.

Læge, embedsmand og senere coronageneral.

"Han ville ikke have mig"

Bag det professionelle ydre gemmer der sig også en 54-årig mand, der har haft sine op- og nedture, når det kommer til kærlighed.

Da han gæstede Lærke Kløvedals program "Det sidste måltid" på Radio4, åbnede han op omkring den store kærlighed, som han mistede for mange år siden.

Søren Brostrøm, der i øjeblikket er single, tror dog stadig på, at den skal dukke op.

- Jeg har ikke opgivet at finde manden i mit liv. Jeg har også haft manden i mit liv, men han ville ikke have mig. Det blev jeg ked af, siger Søren Brostrøm til værten Lærke Kløvedal.

Episoden fandt sted for mange år siden, og Søren Brostrøm fortæller, at han ikke ved, hvad der siden hen er sket med hans livs kærlighed. LÆS OGSÅ: Chris Macdonald: Jeg var skrækslagen for at ende som min mor

For gammel til børn

På trods af, at han før er blevet brændt af kærligheden, så er han ikke bange for den. Søren Brostrøm fortæller, at hvis han finder en ny mand, så bliver der ikke tale om børn.

- Jeg bliver snart 55 år, og synes, jeg er for gammel til at få børn, siger han.

- Dengang jeg sprang ud som bøsse, for mange år siden, var det ikke så let at lave en regnbuefamilie. Hverken biologisk eller juridisk. Hvis jeg var 25 år og homoseksuel i dag, ville jeg nok gøre mere for at stifte familie og få børn, tilføjer han.

Radioprogrammet på knap en time, favner bredt, og snakken falder både på Søren Brostrøms kærlighed til indvolde, hans fars tidlige død og hvordan en opvækst i både Danmark og USA har givet ham den sociale og politiske bevidsthed, der stadig driver ham i dag.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også