https://imgix.femina.dk/media/article/1413_sisse_fisker_ramt_af_sygdom.jpg
Underholdning

Sisse Fisker ramt af sygdom: Jeg prøver at holde modet oppe

27. marts 2014
af redaktionen
Sisse Fisker fik for nogle måneder siden konstateret en sygdom i ryggen, og derfor har den smukke vært fra Aftenshowet måttet sætte farten kraftigt ned

Vi kender Sisse Fiskers glade smil fra Aftenshowet, men det sidste stykke tid har der ikke været helt så meget at smile af for den 37-årige tv-vært. Hun er nemlig ramt af såkaldte Modic-forandringer i ryggen – en betændelsestilstand i rygsøjlen, som kan ramme efter en diskusprolaps.

LÆS OGSÅ: Lars Ranthe fra tv-serien ”Sommer” gik ned med en depression

Hun har fået en 100-dages antibiotikakur, som skulle kunne afhjælpe hendes tilstand og tv-værten har det sidste stykke tid været sygemeldt fra sit job på Aftenshowet. At de forløbne måneder har været hårde for Sisse Fisker, lægger hun ikke skjul på. Da interviewet med Move blev lavet, var hun stadig sygemeldt fra Aftenshowet. Hun fortalte om sin hverdag på det tidspunkt:

- Nogle dage sover jeg tre timer midt på dagen, og det er altså helt ulig mig. Jeg plejer at være fyldt med energi, og jeg må da indrømme, at jeg i øjeblikket føler mig som verdens kedeligste kone og veninde. Jeg kan ikke gå i høje hæle, drikke alkohol og i det hele taget holde mig vågen, så jeg er faktisk kun sammen med de mennesker, der kender mig godt nok til, at de kan holde ud at se mig ligge på en sofa. Jeg prøver at holde modet oppe, men indimellem kan det da godt være svært, når jeg tænker på den skiferie, jeg går glip af, og det er heller ikke fedt, at jeg ikke rigtig kan give den gas med ungerne, siger hun.

LÆS OGSÅ: Filminstruktøren Per Fly gennemlevede sit livs krise. Læs, hvordan han tacklede den

Drømmer om maraton

Sisse Fisker er heldigvis tilbage på sit job som vært på Aftenshowet nu, og den står på masser af ”genoptræning” nu.

- Jeg starter nok med at cykle og dyrke lidt skånsom pilates, og så må vi se, hvad jeg ellers kan holde til. Jeg har altid drømt om at løbe Berlin Marathon og New York Marathon, men jeg har indset, at det nok må forblive en drøm. Jeg håber dog virkelig på, at jeg kommer til at løbe igen i et eller andet omfang, siger den sportsglade Sisse Fisker. Hun er stadig optimistisk om sin fremtid:

- Til sommer er jeg flyvende igen, og indtil da vil jeg nyde den ekstra tid, som jeg har med mine børn. Egentlig er jeg vel meget privilegeret, siger tv-værten.

LÆS OGSÅ: Søs Egelind var alvorligt syg: ”Man får de udfordringer, man kan klare”

Læs også